Velkommen til Sorø Gymnastikefterskole
Du skal bidrage til fællesskabet
På Sorø Gymnastikefterskole er det dig, dit liv og din udvikling der er i fokus. Vi har i sinde at lære dig, at blive klogere på dig selv, så du kan tage ansvar for dit eget liv og bidrage til fællesskabet.
Gymnastik
Gymnastikken er den røde tråd i vores hverdag. Den skaber et stærkt fællesskab, der spreder sig som ringe i vandet til hele efterskolen. Det er i gymnastikken, vi samles om noget, vi alle brænder for. Vi mærker en fælles puls, træner ivrigt på detaljerne, forbedrer vores fysiske form, og sammen skaber vi en opvisning, som du aldrig glemmer.
Undervisning
Vores læringsmiljø er dynamisk og bygger på et levende og gensidigt samarbejde mellem elever og lærere. Vores engagerede og kompetente lærerteams brænder for deres fag, men de er ikke kun fagligt dygtige, de udfordrer dig også på dine holdninger og på dit livssyn. I vores 10. PRO arbejder vi fagligt på en helt ny måde og gør dig klar til din ungdomsuddannelse. Vi øger gradvist din selvstændighed i forhold til at arbejde projektorienteret, at kunne fremlægge og gå til prøve.
Forventninger
Vi har obligatorisk gymnastik. Det er dog ikke nødvendigt at være god til gymnastik, før du kommer, men vi har store forventninger til, at du har lyst til at gøre dit bedste. Vi går nemlig op i kvaliteten af det, vi laver. Derfor sætter vi høje krav til dig, os selv og hinanden. Uanset niveau kan du være sikker på, at du bliver udfordret, at du udvikler dine gymnastiske færdigheder, og du flytter dine grænser både fysisk og mentalt.
Livsstil
At være på efterskole er en livsstil, hvor hverdag, fritidsinteresser, venskaber og skole blandes sammen. Elever og lærere får et helt andet og tættere forhold end på en normal skole, og det smitter af på undervisningen, som motiverer eleverne, så de har lyst til at deltage. Vores lærere brænder for at være her. De brænder for deres fag og brænder for deres sport.
Sang & fortælling
I vores hverdag er sang og fortælling faste ingredienser. Hvorfor? Fordi det er en livsbekræftende måde at være sammen på, hvor vi mærker fællesskabet nå nye højder… og så fordi det er kræs for både hjerne og hjerte.