Efterskolernes Dag 2026
Kom og besøg os søndag d. 27. september 2026 kl. 13.00-17.00
Oplev Sorø Gymnastikefterskole på Efterskolernes Dag
Er du nysgerrig på efterskolelivet? Så kom forbi Sorø Gymnastikefterskole på Efterskolernes Dag og mærk stemningen helt tæt på!
Her kan du møde vores elever, opleve fællesskabet og få en fornemmelse af den energi og glæde, der fylder hverdagen på skolen. Tag familien med på opdagelse, se vores moderne faciliteter og få et indblik i livet som elev på en af Danmarks mest aktive efterskoler.
Når du snuser rundt på skolen, kan du opleve vores elever i aktion på deres linjefag.
Oplev vores 6 linjefag:
- Dans
- Parkour
- Akrobatik
- TeamGym
- Springgymnastik
- Fitness-Spring-Adventure
På dagen kan du også høre mere om vores 10. klasse og vores særlige 10. PRO-koncept, hvor vi kombinerer efterskolelivets fællesskab med høj faglighed, engagement og personlig udvikling. Vi fortæller om undervisningen, hverdagen og de muligheder, der gør vores elever klar til deres næste skridt i uddannelseslivet.
Se træningen, stil spørgsmål og få en snak med elever, lærere og personale om alt fra undervisning og linjefag til fællesskab, rejser og hverdagslivet på skolen.
Efterskolernes Dag er den perfekte mulighed for at finde ud af, om Sorø Gymnastikefterskole er stedet for dig.
Vi glæder os til at vise dig rundt og byde dig velkommen til en dag fyldt med bevægelse, oplevelser og ægte efterskolestemning!
Tilmeld dig i ét følgende tidsrum: 13:00-14:00, 14:00-15:00, 15:00-16:00 og 16:00-17:00
Hvornår kan du komme på efterskole?
Det kan du og din familie finde ud af ved at klikke på linket herunder, hvor man kan se de forskellige årgange.
Ledige pladser
Det er en god ide at skrive sit barn ind på efterskolen allerede 3-4 år før skolestart, for at være sikker på at få en plads.
Valg af linjefag og valgfag
Du vælger ét linjefag, som du bliver undervist i hele året. Linjefaget er på skemaet 3-4 gange om ugen á 1,5 times varighed. Herudover har du også 1,5 times målrettet fysisk træning med en fysioterapeut én gang om ugen.
Læs meget mere om vores 5 linjefag på de forskellige link herunder:
Valgfag vælger du 2-3 gange i løbet af efterskoleopholdet og de kan være meget forskellige.
Elevskemaer
I nedenstående kan du se Emils skema en helt almindelig mandag.
Emil de Neergaard
Linjefag:
Springgymnastik
Valgfagene:
Adventure, Muscle Up, Musik og Parkour.

| Tid | Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag |
| 08:15-08:35 | Morgenfrisker | Morgenfrisker | Morgenfrisker | Morgenfrisker | Morgenfrisker |
| 08:35-09:00 | Rengøring | Spisning | Rengøring | Spisning | Rengøring |
| 09:00-09:25 | Spisning | Rengøring | Spisning | Rengøring | Spisning |
| 09:25-10:05 | Samling | K-gruppe møde | Samling | Samling | Samling |
| 10:10-12:00 | Fysisk træning | 10. PRO | Spring | 10. PRO | Fællesgymnastik |
| 12:25-12:45 | Frokost | Stilletime | Frokost | Stilletime | Frokost |
| 13:10-13:40 | Stilletime | Frokost | Stilletime | Frokost | Stilletime |
| 14:15-15:45 | 10. PRO | Parkour | Parkour | Spring | Fællesgymnastik |
| 16:00-17:30 | – | Spring | Muscle up | Musik | |
| 17:30-18:00 | Spisning | – | Spisning | – | |
| 18:00-18:30 | – | Spisning | – | Spisning | |
| 18:30-19:30 | Stilletime | – | – | – | |
| 19:30-22:00 | Fritid | – | – | – | |
| 22:00-22:15 | På gangen | – | – | – | |
| 22:15-22:30 | Godnat | – | – | – |
Det laver vi også på efterskolen
Linjefagsture
I uge omkring uge 38-45 tager vi på linjefagstur, og den går oftest til udlandet. På turen er der fokus på at styrke sammenholdet, relationerne og kendskabet til hinanden gennem rejse og oplevelser. Vi bryder med de daglige rutiner, og tager ud for at være sammen i en anden ramme.
Linjefagsturene er med til at udvide elevernes horisont, og de får inspiration med hjem til at gøre nogle ting på en ny og anderledes måde. Turen har en varighed af 5-6 dage, og du er naturligvis afsted sammen med elever og lærer fra det linjefag, som du har valgt at fordybe dig i under dit ophold på SGE.
Skituren
Hvert år drager hele skolen afsted til Østrig på skitur. Skituren går til St. Johann in Pongau, og alle 210 elever er med på skituren. De 3 første dage bliver alle begynder-eleverne undervist af skilærere, mens de erfarne elev-skiløbere følges sammen med SGE’s personale. Læs mere om skituren.
Gymnastik
Vi er jo en gymnastikefterskole, så der er masser af gymnastik på programmet sideløbende med linjefagene. Alle elever har 1,5 times drengegymnastik eller pigegymnastik og 1,5 times fællesgymnastik om ugen. Vi er altså specialister til at gøre alle gode uanset hvilket niveau, som man kommer med.
Vi laver mange opvisninger i løbet af året, hvor alle elever er med. Vi tager både ud til opvisninger, men vi inviterer også til store gymnastikshows hjemme på skolen blandt andet On The Move, Opvisningsaften og Specto.
Faglig undervisning
10. PRO er vores nye undervisningstilbud, hvor du kan fordybe dig i dine interesser, arbejde med kreative tanker og en masse frihed til at se muligheder. Kom og bliver klogere på vores 10. PRO.

Hvad koster efterskole?
Det er ikke billigt, at gå på efterskole, men det er en god investering i de unge mennesker. Prisen for et efterskoleophold afhænger af familiens indkomst 2 år tilbage og antallet af hjemmeboende børn.
Alt er inkluderet i vores ugepris både skoletøj, linjefagstur og skitur. Der kan være enkelte undtagelser så som en tur i biffen med kontaktgruppen.
Du kan læse mere om, hvad det koster
Hvor ligger Sorø gymnastikefterskole?
Sorø Gymnastikefterskole ligger midt på Sjælland, mellem Slagelse og Ringsted. Hovedparten af eleverne kommer fra Sjælland, men vi har også elever fra Fyn, Jylland & Bornholm.











