Sorø Opvisningsdage
Vi byder velkommen til endnu et stort gymnastikarrangement – Sorø Opvisningsdage, som finder sted d. 21. & 22. marts 2026 i vores Opvisningscenter.
Mere end 1.600 gymnaster og trænere fra forskellige foreninger på Sjælland kommer og viser, hvad de har lært i løbet af vinteren. Der vil være et fedt LYS-SETUP begge dage. Sorø Gymnastikefterskoles elevhold samt Sorø Performance laver naturligvis også opvisninger.
Hvad er Sorø Opvisningsdage?
Det er en weekend fyldt med en flotte og inspirerende gymnastikopvisninger på halgulvet i SGE’s Opvisningscenter. Med dette særlige event, ønsker vi at hylde den alsidige og mangfoldige opvisningsgymnastik samt at inspirere vores nuværende elever til at gå på nogle af de deltagende foreningshold, når efterskoleopholdet er omme.
Vi ønsker, at invitere tidligere elever, så de kan komme tilbage til deres gamle efterskole sammen med deres egne gymnaster, og hermed få en unik mulighed for at lave en ekstraordinær opvisning i et toptunet Opvisningscenter med et fedt lyd- og lys-setup.
Sorø Opvisningsdage har også et helt andet formål – og det er at give vores elever et indblik i, hvordan man planlægger, udformer og afvikler større events. Vi uddelegerer helt bevidst ansvarsopgaver til eleverne, som på helt egen hånd planlægger og afvikler Sorø Opvisningsdage.
En elevstyregruppe arrangerer dog i tæt samarbejde med skolens personale. Resten af skolens elever er alle med til at afvikle opvisningsdagene, og de har mange forskellige funktioner. Der er nemlig brug for kontrollører ved indgangen, velkomstkomité, vejvisere, hal-speakere, lyd- og lysfolk, rengøringspersonale, P-vagter, et køkken-team, fotografer og kiosken skal selvfølgelig også passes.
Hvem kan deltage?
Vi ønsker at afvikle nogle spændende opvisningsdage med god og seværdig gymnastik. Vi stræber efter, at få hold på gulvet, der gennem sæsonens løb har arbejdet målrettet og kontinuerligt med deres opvisningsprogram.
Vi vil gerne tiltrække forskellige genre og niveauer inden for opvisningsgymnastikken. Det kunne f.eks. være alt fra spring og dans til parkour, cheerleading og andre bevægelsesmæssige opvisningsindslag.
Aldersspændet på de deltagende hold, tænker vi, er alt mellem 8-40 år. Hvis du er over 40 år, men går på et hold, der holder sig inden for aldersspændet, så er du naturligvis også velkommen til at være med.
Vi vil gerne se de lidt større hold på gulvet. Vores halvgulv er på størrelse med en håndboldbane, og det bliver flot indrammet med et fantastisk lys-setup. Derfor ser vi gerne, at holdene fylder noget antalsmæssigt, så holdets størrelse kommer til at matche opvisningsgulvet. Derfor skal der min. være 20 gymnaster på hvert hold.
Der er plads til ca. 20 hold hver dag, og det er vigtigt, at både publikum og gymnaster hjælper med at bakke hinanden op fra tilskuerpladserne. Det har stor betydning, at holdene kommer i god tid, inden deres egen opvisning, og at de bliver bagefter for at se de andre hold. Vi er kendt for den gode stemning, der er i hallen. Det er stemningen og opbakningen – der gør Sorø Opvisningsdage til noget helt særligt.
Hvornår kan et hold deltage?
Hvis du kan sætte kryds ved nedenstående udsagn, så tøv ikke med at tilmelde dit hold til Sorø Opvisningsdage:
- Holdet består af minimum 20 gymnaster
- Holdet består af gymnaster mellem 8-40 år
- Holdet arbejder med god, seværdig opvisningsgymnastik
Vi glæder os til at se jer på gulvet i vores Opvisningscenter.
Tilmelding
Der er fyldt op, og der er derfor lukket for tilmeldinger.
Du kan tilmelde dit hold til ventelisten ved at klikke på knappen herunder.
Publikum
Kom og oplev nogle fantastiske dage i gymnastikkens tegn. Billetter købes i indgangen, og priserne er som følger:
– Voksne: 70 kr.
– Børn under 8 år: Gratis
Der udleveres et armbånd til alle publikummer (inkl. børn under 12 år) og dette skal væres synligt hele dagen. Der betales med Mobilepay eller kontanter.
Forplejning, mad og lignende
Foodtrucks
Der vil være mulighed for at købe mad i to Foodtrucks (eksternt firma), der vil være placeret udenfor ved indgangen til opvisningen. Her kan man købe lækre indiske retter og diverse burgere. Begge foodtrucks holder åbent fra kl. 11:00-15:00 begge dage og salget af maden har ikke noget med skolen at gøre.
Elevernes kiosk
Indenfor i indgangen til opvisningen kan man købe snacks, sodavand, slik, popcorn, slush-ice, chokolade, kaffe/the, kage, frugt og hvad der ellers kan friste på en dejlig dag i gymnastikkens tegn. Det er skolens elever, der styrer boden, og evt. overskud går derfor til dem. Her kan der betales med Mobilepay & kontanter.
Det er ok at medbringe sin egen mad og drikke, men vi håber, at I vil støtte vores foodtrucks og elevernes kiosk! :-).
Sådan så programmet ud i 2025










