CampSorø 2018 - Instruktørerne er klar til årets vildeste sommercamp! - Sorø Gymnastikefterskole
  • kærlighed til gymnastik

CampSorø 2018 – Instruktørerne er klar til årets vildeste sommercamp!

Udgivet 4. juli 2018

Så er der ikke længe til at CampSorø bliver skudt i gang. Vi er i fuld gang med forberedelserne, og i dette dejlige solskinsvejr kan I læse om årets instruktører.

Malthe Poulsen

Hej jeg hedder Malthe.
Jeg er 21 år og fra Farum. Jeg startede på Sorø Gymnastikefterskole i 2013/2014 med tanken om, at jeg skulle lave parkour. Hurtigt blev jeg interesseret i skolens springfag i stedet, og har siden da været dedikeret TeamGym og opvisningsgymnast. Siden hen har jeg dyrket TeamGym i Gladsaxe og i Farum Gymnastikforening. Pt er jeg gymnast på Sorø Performance, hvor vi skal til Italien til sommer og vise noget dansk gymnastik. De seneste mange år har jeg været instruktør for både mini og junior teamgymnaster, og har haft hold med til Winners final.
Jeg glæder mig helt vildt til CampSorø!

Malthe Poulsen

Christoffer Færch

Hej. Jeg hedder Christoffer Færch, og er 22 år gammel!
Til daglig studerer jeg Idræt på Københavns Universitet.
I min fritid underviser jeg de fleste TeamGym-hold i TeamGym Slagelse, og af og til fungerer jeg som timelærer på Sorø Gymnastikefterskole.
Jeg er tidligere elev på Vejstrup Efterskole, hvor jeg også var heldig at få lov til at være gymnast på deres gamle elevhold, Lilleholdet. I foråret 2016 var jeg elev på Gymnastikhøjskole.
I 2014 startede jeg Åben Træning på Sorø Gymnastikefterskole, som har kørt lige siden. Måske I kender til det. I år skal jeg igen være Campleder på CampSorø, og jeg glæder mig som et lille barn til at give jeg nogle fede oplevelser og lære jer at kende!

Christoffer Færch

 

Mikkel Pilegaard Frandsen

Mit navn er Mikkel Pilegaard Frandsen, jeg er 22 somre gammel og jeg glæder mig MAX til endnu et år på CampSorø!
Lige i øjeblikket er jeg elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup , men efter sommerferien skal jeg være lærer på Vejstrup Efterskole på Sydfyn, hvor jeg selv var elev for 5 år siden.
Mit gymnastikliv startede for alvor i Gadstrup TeamGym (nu kaldet Roskilde TeamGym), da jeg gik i 7. klasse, hvilket førte mig til EM med det danske juniordrengelandshold i 2012. Min største oplevelse med gymnastikken var en fantastisk jordomrejse på DGI’s 11. Verdenshold sammen med Nikolaj, som også kommer og giver den gas på CampSorø sammen med mig til sommer.
Jeg glæder mig til at se jer allesammen til en fed Camp!

Mikkel Pilegaard

 

Alberte Boukaidi

Hejsa,
Jeg hedder Alberte og er 25 år gammel! Jeg er fra Gladsaxe, hvor jeg har brugt en masse timer på at springe rundt og undervise i TeamGym. Jeg har selv lavet en masse konkurrencegymnastik, deltaget i både nationale og internationale konkurrencer og været en del af landsholdet. På nuværende tidspunkt arbejder jeg på Sorø Gymnastikefterskole, hvor jeg blandt andet underviser i teamgym. Jeg glæder mig til en hel uge med vilde spring, godt humør og sjove oplevelser!

Alberte Boukaidi Andersen

Alberte Boukaidi Andersen

 

Marius Kure

Hej! Jeg heder Marius kure, er 18 år og bor i Værløse. Som lille dreng, startede jeg med at lave Parkour, og startede derfor som elev på Sorø Gymnastikefterskole. Hurtigt blev jeg grebet af at dyrke gymnastik og hoppe rundt i stortrampolinerne. Siden da er jeg gået fuldt ind på gymnastikken, og har undervist på en masse sommer camps. Til dagligt dyrker jeg selv gymnastik blandt andet på Sorø Performance, som er Sorø Gymnastikefterskoles gamle elev-hold. Udover selv at lave gymnastik, underviser jeg mini- og juniorhold i Farum TeamGym.
Jeg glæder mig super meget til at være med til CampSorø 2018!

Marius Kure

 

Boline Skjødt

Hej jeg hedder Boline, er 26 år og er med på min 4. CampSorø i år!
Jeg har været gymnast i Espergærde gymnastikforening hele mit liv, og går igen i år på Team Embla! Jeg har altid dyrket grand prix gymnastik, men har også et par år på bagen med spring og rytme i forskellige klubber! Jeg glæder mig helt vildt til en masse timer i gymnastiksalen og alt mulig andet sjov og ballade på en super CampSorø igen i år!

Boline Skjødt

 

Frederik Færch

Hej Alle sammen.
Mit navn er Frederik Færch og dette er mit 6. år på CampSorø.
Til dagligt underviser jeg på Sorø Gymnastikefterskole i dansk og en hulens masse gymnastik. Derudover underviser jeg de fleste TeamGym hold i Slaglese GF, hvor vi for nyligt havde vores Juniormixhold til Nordiske Mesterskaber.
Det bliver et par rigtig fede dage sammen med jer til sommer, og jeg glæder mig til at lære jer en masse nyt om både skolen og i spring.

Frederik Færch

 

Mathias Clausen

Halløj! Jeg hedder Mathias Clausen.
Jeg er 19 og kommer fra Slagelse. Jeg er opvokset i en gymnastiksal og opdraget af hoppende forældre. Jeg har gået til TeamGym i næsten 10 år og været træner i 6 år. Jeg har oplevet lidt af hvert i min gymnastikkarriere, så jeg prioriterer glade gymnaster, der vil lære nyt, kombineret med en høj sikkerhed når der springes! Ud over dette har jeg været rytmetræner i 4 år, hvilket jeg har været rigtig glad for. Rytme kan faktisk godt være sjovt, hvis man har en dygtig træner.
Jeg vil ikke sige så meget mere end, at jeg glæder mig til vi ses til en monster fed uge. SES!

Mathias Clausen

 

Albert Klostergaard

Navn: Albert Kostergaard.
Alder: 22 af de gode.
Placering: Københavnstrup, men fynbo i hjertet.
Gymnastik: Tumbling, landshold, REP hold og lidt løst hist og her. I øjeblikket på Københavns REP hold.
Andet: Læser statskundskab (nej, jeg skal ikke være politiker)
Opsummering: Jeg glæder mig helt afsindigt til dette års camp! Jeg var med sidste år, og det var en stor fornøjelse.
Vi ses derude!

Albert Klostergaard

 

Julie Hejberg

Hej, jeg hedder Julie og er med på min 7. Camp i år!
Jeg underviser i grand prix gymnastik i Espergærde, hvor jeg også selv har været gymnast i rigtig mange år! Udover det, er jeg gammel elev på Ollerup med moderne gymnastik i fokus!
Jeg har været grand prix træner på Sorø Gymnastikefterskole i 3 år og uddanner derudover gymnastiklærere i samarbejde med GymDanmark!
Jeg glæder mig til sammen med Boline, at have endnu et år med masser af strakte fødder, flotte serier og rigtig meget grin og hygge i gymnastiksalen!

Julie Hejberg

 

Nikolaj Kjærgaard

Hej! Jeg hedder Nikolaj Kjærgaard, og jeg skal for første gang være instruktør på CampSorø!
Oprindeligt er jeg fra Nordjylland, men flytter efter sommerferien til Fyn for at være lærer på Bernstorffsminde Efterskole.
Jeg har lavet gymnastik hele livet, bl.a. på Flemming Efterskole, forskellige hold i Nordjylland og har senest været så privilegeret at rejse jorden rundt med DGI Verdensholdet. Derudover har jeg været instruktør i mange år, og nåede også kort at være lærer på Aabybro Efterskole, hvor jeg siden har brugt tiden på at rejse igen.
Jeg er både vild med spring- og rytmedelen af gymnastikken, vigtigst for mig er bare, at det føles FEDT at lave…
Så JEG glæder mig HAMMER meget til at lave gymnastik med jer, så det kan I også godt begynde at gøre!

Nikolaj Kjærgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!