CampSorø instruktører I Årets vildeste sommercamp på Sorø Gymnastikefterskole
  • kærlighed til gymnastik

CampSorø instruktører I Årets vildeste sommercamp

Udgivet 19. juni 2017

Så er det næste sommerferie og tiden nærmer sig CampSorø. Læs mere om årets instruktører. Det er et fantastisk, vanvittigt og fedt instruktørteam i år… Vi starter med at præsentere årets campleder:

Chrisoffer Færch

Christoffer Færch

Jeg hedder Christoffer Færch og er 21 år. Det er mit 4 år på campen, og i år skal jeg agere campleder ligesom sidste år.
Til daglig underviser jeg i TeamGym, tumbling, springgymnastik og trampolin på Sorø Gymnastikefterskole. Udover det er jeg også instruktør for TeamGym-holdene i TeamGym Slagelse.
Jeg er tidligere elev på Vejstrup Efterskole, hvor jeg også var heldig at få lov til at være gymnast på deres gamle elevhold, Lilleholdet. I foråret 2016 var jeg elev på Gymnastikhøjskolen.
I 2014 startede jeg Åben Træning på Sorø Gymnastikefterskole, som har kørt lige siden. Måske i kender til det?

Jeg glæder mig helt vildt meget til verdens fedeste Camp.

 

Emil Wittsten

Emil Wittsten

Emil Wittsten er igen i år klar til et par fede dage med CampSorø. Tag godt i mod ham!

Jeg hedder Emil Wittsten Jensen, og til daglig er jeg lærer på Sorø Gymnastikefterskole. Jeg har altid lavet gymnastik især i Slagelse Gymnastik Forening. Jeg har deltaget flere gange på det danske seniorherrelandshold i TeamGym, hvor vi har vundet EM-guld. Udover konkurrencegymnastikken var jeg også gymnast på DGI Verdensholdet. Nu er jeg ikke længere selv aktiv gymnast, men underviser TeamGym Slagelses Juniorpiger.

Jeg er totalt klar til verdens fedeste Camp, og jeg glæder sig til at møde jer alle sammen!

 

Kasper Veje Jakobsen

kasper veje jakobsen

Vi præsenterer endnu en springinstruktør! Det her… Det bliver godt! Tag godt i Kasper!

Mit navn er Kasper Veje Jakobsen og jeg har siden barnsben brugt adskillige timer i en gymnastikhal. Jeg har været TeamGym-gymnast så længe jeg kan huske, og har gennem årene høstet adskillige medaljer til regionale og nationale mesterskaber med Roskilde TeamGym (tidl. Gadstrup TeamGym). Jeg har derudover deltaget i, og vundet, en håndfuld internationale mesterskaber med både landshold og klubhold.

Udover min egen aktive karriere har jeg været træner for et kuld drenge i 5 år. De har de sidste 3 år været repræsenteret blandt de bedste fire mikrodrengehold i Danmark. Ydermere er jeg timelærer på Sorø Gymnastikefterskole. Både som gymnast og træner lægger jeg stor vægt på at gymnastik skal være socialt, sjovt og udfordrende.

Jeg glæder mig til CampSorø!

 

Albert Klostergaard

Albert Klostergaard

Den næste vi skal møde er helt ny på CampSorø. Han kommer fra powertumbling-verdenen, og har en hulens masse erfaring derfra. Tag rigtig godt imod Albert Klostergaard!

Hej jeg hedder Albert Klostergaard.
Jeg er 21 og kommer oprindeligt fra Odense, men er netop flyttet til København. Jeg har lavet springgymnastik siden jeg var helt bette. Mine kompetencer ligger inden for power tumbling, som jeg blandt andet har dyrket i Odense Gymnastik Forening og på landshold. Derudover har jeg været på rephold, selv undervist i power tumbling og spring i OGF og på Bernstorffsminde Spring Camp. I år er turen kommet til Sorø og jeg glæder mig helt afsindigt til en fed uge. Vi ses!

 

Jens Peter Neermark

Jens Peter Neermark

Den næste vi skal hilse på er også springinstruktør. Han var med sidste år, og måske de fleste kan huske ham som den sjove x-Factor-dommer sidste år?
Byd velkommen til Jens Peter!

Davs,
Jeg hedder Jens Peter Neermark, og jeg er så heldig at være instruktør på CampSorø for 2. år i træk her til sommer. Jeg er pt. gymnastiklærer på Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole, og dyrker selv en masse gymnastik i min hverdag – blandt andet på Ollerups Elitehold.

Nu er tiden kommet til endnu en fed camp, og jeg glæder mig sindssygt meget til at møde gamle og nye i år, og få nogle hyggelige og oplevelsesrige dage sammen med jer!

Vi ses på CampSorø!

 

Alberte Boukaidi

Alberte Boukaidi

Den næste i skal hilse på er springinstruktør. Hun har været med før, og vi glæder os helt vildt til at have hende med igen! Byd velkommen til, Alberte!

Hejsa!
Mit navn er Alberte og jeg skal være Teamgym instruktør på CampSorø.
Til daglig træner jeg selv i Gladsaxe, jeg har lavet Teamgym i mange år og været med på landshold, været på ollerup og deltaget i en masse internationale konkurrencer.
Jeg har været afsted med CampSorø 3 gange og glæder mig til en masse sjov og ballade, nye spring og spændstige gymnaster. Vi ses !

 

Boline Skjødt

Boline Skjødt

Så er vi nået til endnu en Grand Prix instruktør. Hun har også været med på campen før. Tag rigtig godt imod hende

Hej jeg hedder Boline, er 25 år og er med på min 3 CampSorø i år!
Jeg har været gymnast i Espergærde gymnastikforening hele mit liv og går igen i år på Team Embla! Samtidig hjælper jeg til på team aura som også er fra EIF! Jeg har altid dyrket grand prix gymnastik, men har også et par år på bagen med spring og rytme i forskellige klubber! Jeg glæder mig helt vildt til en masse timer i gymnastiksalen og alt mulig andet sjov og ballade på en super CampSorø igen i år!

 

Frederik Færch

Frederik Færch

Den næste i skal møde har også været med på campen i mange år. Ta’ rigtig godt imod ham!

Hej Alle sammen.
Mit navn er Frederik Færch og dette er mit 5. år på CampSorø.
Til dagligt læser jeg til lærer i København og bliver færdig til sommer. Derudover bruger jeg rigtig meget tid i en hal. Jeg er nemlig teamgym-træner i Teamgym Slagelse, hvor jeg er træner for micropiger, minipiger og juniorpiger. Jeg har også et rigtig godt kendskab til Sorø Gymnastikefterskole, da jeg er ansat som timelærer hvor jeg underviser i teamgym og basis spring.

Det bliver et par rigtig fede dage sammen med jer, og jeg glæder mig til at lære jer en masse nyt om både skolen og i spring.

 

Julie Hejberg

Julie Hejberg

De næste instruktør vi skal byde velkommen til er et kendt ansigt. Hun har nemlig været instruktør i hele 6 år. Igen i år skal hun være instruktør på Grand Prix-linjen. Tag rigtig godt imod hende!

Hej, jeg hedder Julie og er med på min 6 Camp i år!
Jeg underviser grand prix gymnastik i Espergærde hvor jeg også selv har været gymnast i rigtig mange år! Udover det er jeg gammel elev på Ollerup med moderne gymnastik i fokus!
Jeg har været grand prix træner på Sorø Gymnastikefterskole i 3 år og uddanner derudover gymnastiklærere i samarbejde med GymDanmark!

Jeg glæder mig til sammen med Boline at have endnu et år med massere af strakte fødder, flotte serier og rigtig meget grin og hygge i gymnastik salen! 

 

Eske Kiel

Eske Kiel

Den næste instruktør i skal hilse på er nuværende verdensholdsgymnast. Han har det seneste års tid trænet og rejst jorden rundt med Verdensholdet, hvor de har lavet utallige af opvisninger og workshops.

Mit navn er Eske Kiel, jeg er 21 år gammel og kommer fra Vejle.

Jeg har været elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, været med på tre TeamGym-landshold (EM 2010, 2012 og 2014), er tidligere rep. holdsgymnast, været med til at vinde DM-guld med Gjellerup Sdr., og det sidste år har jeg rejst jorden rundt med DGI’s Verdenshold.

Jeg har før været instruktør til Åben Træning på Sorø Gymnastikefterskole, så jeg glæder mig helt vildt til at kommetilbage på Sorø – denne gang som instruktør på Camp Sorø!

 

Mikkel Pilegaard

Mikkel Pilegaard

Mikkel er pt. også på Verdensholdet og han har pt. lige givet den sidste opvisning i Europa. Nu kommer holdet til tilbage til Danmark og slutter af til Landsstævnet. Herunder kan du læse lidt om Mikkel. Vi glæder os helt vildt til at give den gas med ham!

Hej alle sammen! Mit navn er Mikkel Pilegaard Frandsen. Jeg er 21 år gammel og kommer fra en lille by der hedder Tølløse.
Jeg har i det meste af min gymnastikkariere lavet gymnastik i Roskilde TeamGym (tidligere Gadstrup TeamGym), men i år er hverdagen noget helt andet, da jeg er en del af DGI’s 11. Verdenshold. Udover dette har jeg været med til at hive EM-guld hjem til Danmark i 2012 sammen med Eske (også instruktør på CampSorø) og resten af det danske juniordrengelandshold.

Jeg håber i glæder jer helt vildt til at give den gas i uge 30 – det gør jeg! Vi ses!

Didi Alaoui

Didi Alaoui

Den næste i skal møde er fra Marokko. Han hedder Didi. Didi er en af verdens bedste parkour-udøvere. Han snakker både dansk og engelsk. Vi glæder os helt vildt til at have ham med på campen. Her er lidt om ham:

Hej. Jeg hedder Didi, jeg er 21 år gammel og kommer oprindeligt fra Marokko. Til dagligt er jeg parkourlærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, hvor jeg også selv var elev sidste år.
Jeg har lavet parkour og freerunning i ca. 9 år, og efterfølgende har jeg også lavet en masse andet som akrobatik og tricking. Siden jeg er kommet til Danmark i 2016 er jeg også begyndt at lave lidt gymnastik.

Før jeg kom til Danmark har jeg deltaget i flere Redbull konkurrencer rundt omkring i verden, og arrangeret forskellige parkour workshops.

I juleferie 2016 var jeg instruktør til Åben Træning. Det var super fedt at være, så jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage til Sorø Gymnastikefterskole og give den gas med jer…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!