Efterskole kører forsøg med førerløse busser
Udgivet 1. april 2021
Sorø Gymnastikefterskole og Egons Busser indgår samarbejde om at eleverne kan køre i førerløse busser til og fra stationen.
Eleverne fra årgang 21/22 kan forvente at hoppe på bussen allerede 1. april, så snart kortlægning af ruten og tests er gennemført. Der vil blive opsat en basestation på SGE der fungerer som busstoppested og opladning til busserne.
”Vi er rigtig glade for at vi er den første efterskole i Danmark, som har fået mulighed for bruge førerløse busser. Det er et skridt på vejen mod en bæredygtig mobilitet og vi glæder os til at kunne dele vores erfaringer med andre efterskoler”. Udtaler forstander, Karsten Haim.
Hos Egons busser ser de frem til samarbejdet
“Det bliver en helt ny og innovativ måde eleverne kan komme frem og tilbage til efterskolen. I forvejen ligger Sorø Gymnastikefterskole meget centralt på Sjælland med kort afstand til Sorø station og motorvej”, fortæller Christian Zohnesen fra Egons Busser.
Der vil I første omgang komme 3 selvkørende busser, som eleverne ville kunne bruge. I hver bus vil der kunne være plads til ca. 15 elever, så vil meget hurtigt kunne få transportet de 210 elever frem og tilbage. I første omgang vil det kun være kørsel til Sorø station som er muligt, men som udviklingen går, så drømmer vi om at kunne køre eleverne rundt i førerløse busser, når det skal ud til opvisninger.
Skriv et svar