Eleverne fortæller - De 3 første uger - Sorø Gymnastikefterskole
  • kærlighed til gymnastik

Eleverne fortæller – De 3 første uger

Udgivet 31. august 2020

Af Casper Christensen – Elev 2020-2021

Nu er der igen startet et nyt skoleår for efterskolerne rundt om i landet. Her på Sorø Gymnastikefterskole er helt præcist 210 nye elever indkvarteret – klar til et fantastisk efterskoleår fyldt med en masse spændende og mindeværdige oplevelser. Jeg selv (Casper Christensen) er en af de heldige elever, som er startet her på SGE i år. 

Indtil videre har ugerne bestået af 1 opstartsuge og 2 normale uger med almindeligt skema. Opstartsugen var sindssyg god. Vi blev rystet sammen på kryds og tværs – naturligvis med afstand i henhold til Corona-restriktioner. Selvfølgelig betyder Coronaen, at en del af de ting, som vi normalt laver på skolen, ser lidt anderledes ud, men vi klarer den, og er bare glade for at være på skolen 🙂
Opstartsugen bestod af mange slags forskellige smålege, teambuilding, vandaktiviteter, linjefag, introduktion til valgfag, fællesgymnastik, en HEXA-runde 6 poster, hvor vi blev introduceret til diverse IT-relaterede ting på skolen og meget, meget mere! 

Vi har trænet på højeste niveau i de mange gymnastiske fag, og det har været hårdt, men jeg kan allerede mærke en væsentlig forskel på min egen krop. Jeg er blevet stærkere, hurtigere, mere balanceret og fået en bedre holdning!

Alle har fundet sig gode venner, som man altid kan snakke med. Vi har dreng-/pigegymnastik og fællesgymnastik, og jeg går selv er selvfølgelig til drengegymnastik, hvor man nærmest kan være sig selv, fordi der kun er drenge rundt om mig. Det er råt, det er svedigt, lærerigt, lidt hårdt og bare mega fedt! 

Hver dag synger vi med skolen, hvor vores egen lærer, Mia, spiller til på klaver – og det er bare fedt!

Weekenderne er helt afslappende og der er tid til en masse andre ting. Ofte har lærerne planlagt diverse arrangementer i løbet af weekenden, men af og til er der også tid til bare at slappe af. Det. Har allerede været 3 fantastiske uger her på Sorø Gymnastikefterskole, men vi glæder os selvfølgelig til at mærke efterskolelivet under hele vores ophold på skolen. 

Det næste stykke tid har vi fortsat almindeligt skema, men af og til har vi såkaldte anderledes-dage. Dage, hvor et tema, begivenhed eller lignende er i fokus. Allerede i denne uge skal vi arbejde med kost/sundhed, som er en dag hvor vi selv skal lave diverse fysiske aktiviteter samt lære om kroppen og hvilken betydning kosten har – især når vi er så aktive hver dag, som vi nu engang er 😉 

Vi glæder os til at fortælle jer meget mere om livet her på Sorø Gymnastikefterskole. 

// Casper Christensen – Elev på SGE 20-21//

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

FÅ 5 ting du skal vide om Sorø!


Besøg os til Efterskolernes dag

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål?

Vi vægter både de boglige og de idrætslige fag højt. Vi har desuden stor fokus på gymnastik, som bruges til at forbedre dig i mange andre fag. Hvis du ikke har fundet svar på alle dine spørgsmål, så har vi lavet en FAQ, hvor du kan finde svar på de mest normale spørgsmål…

Spændende arrangementer

Der er altid fuld fart på SGE. I løbet af året har vi mange spændende arrangementer for både børn og voksne.

Se alle arrangementerne i årskalenderen.