En hjælp til dig, der måske har eksamensangst! Gode råd...
God veninder på efterskole

En hjælp til dig, der måske har eksamensangst!

Hvad er eksamensangst?

Eksamensangst er angst, der opstår i forbindelse med en eksamen eller en anden præstation, hvor man skal bedømmes af andre.

Hvordan føles eksamensangst?

Eksamensangst vil ofte være forbundet med stærkt fysisk ubehag fx hjertebanken, svedige hænder og koncentrationsbesvær hertil kommer tanker og forestillinger om, hvad der kan gå galt i eksamenssituationen.

Symptomer og tanker er svære at styre, mange oplever, at de bliver overmandet af angsten.

Læreren underviser

Hvorfor får man eksamensangst?

Der findes mange årsager til eksamensangst, men nogle er mere typiske end andre.

  1. Frygt for at blive vurderet
  2. Lavt selvværd
  3. Perfektionisme
  4. Tidligere dårlige oplevelser ved eksamensbordet

Derudover kan det også skyldes en anden bagvedliggende lidelse som fx stress, depression (manglende livsglæde) eller andre angstlidelser.

Hvad er normale og unormale reaktioner?

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller spændt i forbindelse med en eksamen, Kroppen mobilisere og samler sine sanser og tanker på og det får én til at yde sit bedste i situationen, således kan man sige, at kroppen hjælper dig til at præstere bedre, den afgiver oven i købet et skud adrenalin, så du får ekstra energi til at præstere.
– det er sådan det skal være.

For nogle kan nervøsiteten dog overtage og stige til et niveau, man kalder eksamensangst, hvor den menneskelige RAM bliver blokeret. Hjernens arbejdshukommelse, dvs den del af hjernen der arbejder med den aktuelle situation, bliver overbelastet af bekymringer, og det blokerer for det vi har lært. Mange beskriver det som, ‘klappen der går ned’ – og sådan skal det ikke være.

Storetude dag

Sådan lukker du luften ud af dine katastrofetanker

Hjernen kan mange fantastiske og finurlige ting. Én af tingene er at gøre sig forestillinger om, hvad der vil ske i fremtiden – både af gode og mindre gode ting. Det gælder også alle de tanker eller fantasier om, hvad der måske vil ske til eksamen af større eller mindre katastrofer: Hvad nu hvis jeg dumper? Hvad hvis ‘klappen går ned’? Hvad hvis…

Det der er vigtigt at vide er, at alle de tanker hjernen producerer, ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden, og det er derfor vigtigt i denne sammenhænge at realitetsteste sine tanker – og hvordan gør man så det? Det gør man ved at:

1. Spørge sig selv “Hvad er det værste, der kan ske til eksamen?”

Hvis nu intet lykkes hvad er så det absolut værste, du kan forestille dig der kan ske til eksamen. Gerne sammen med en voksen, der kan lytte og evt respondere på dine tanker.

2. Spørge sig selv “Hvor sandsynligt er det, at det værste sker”…

At forestille sig noget er ikke lig med at det sker. På en skala fra 0-10 hvor sandsynligt er det så, at det går som som jeg frygter?

Skalaspørgsmålet skal holdes op i mod virkeligheden. Dvs på en skala fra 0-10 er der en sandsynlighed på 7 for at det går galt, jeg har nemlig ikke fået læst det jeg skulle, og er ikke særlig godt forberedt. I en sådan situation bunder eksamensangsten i en reel bekymring, der ligger tæt på virkeligheden.

3. Tjek virkeligheden!

Tjek med en voksen om der virkelig er grund til bekymring, og tjek gerne hvad de tænker, er det værste der kan ske. Angst er ofte forbundet med irrationelle tanker, således handler det om, at få fat i de rationelle tanker der hænger tættere sammen med virkeligheden.

4. Dårlige oplevelser ved eksamensbordet

Endelig kan eksamensangst selvfølgelig også skyldes, at du tidligere har haft en mega ubehagelig oplevelse ved eksamensbordet. Måske gik du helt i sort – eller følte bare, at du blev dårligt behandlet af censor. Den slags oplevelser kan sidde i kroppen i mange år efter.

Relaterede indlæg

Fantastisk essays fra efterskole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!