Hvorfor det er bedre at tage et år på efterskole, end at gå direkte på gymnasiet!
  • kærlighed til gymnastik

Hvorfor det er bedre at tage et år på efterskole, end at gå direkte på gymnasiet!

At jeg stolt kan stå her foran jer alle sammen, og mene det når jeg siger: ”Jeg elsker og er stolt af den person jeg er”, er blot én af af de tusindvis af ting, jeg lærte i løbet af mit efterskoleophold sidste år, og også en af de ting jeg lærte helt uden at opdage det. Det var en opdagelse, jeg gjorde mig efter et utal af kampe med mig selv, udfordringer og konflikter i mig selv og en masse læring om mig selv, som kun efterskolen har været skyld i, og som har gjort, at min rygsæk er pakket og klar til at komme med mig ud i livet til mit første stop: Gymnasiet.

Jeg er helt vild med efterskolelivet, hvilket i min definition er et stort hjem omgivet af kærlighed og din store nye familie, hvor du føler dig som en puslespilsbrik i et kæmpestort puslespil, hvor der er plads til forskelligfarvede brikker og hvor målet er at samle puslespillet og finde den plads, man hører til på.

Dykning i islandske varmekilder

En rygsæk pakket med remedier

Fra andres synsvinkel ville vi nok blive beskrevet som en flok kollektive hippier med en stor mangel på situationsfornemmelse. Derfor vil jeg gøre mit for at argumentere for, at det at være en flok kollektive hippier med en stor mangel af situationsfornemmelse faktisk er helt fantastisk, og at det er en af de oplevelse, der giver os allermest livserfaring og pakker vores rygsæk godt og grundigt med alle de remedier vi får brug for resten af vores liv:

1. Forskere fastslår, at blot ét år på efterskole svarer til 7 menneskeår, grundet den store personlige udvikling man gennemgår i løbet af de ti måneder. Og grundet den maksimalt forøgede modenhed viser en undersøgelse, at unge der tager 10. klasse på efterskole, har 11 procent højere sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse end unge, der afslutter grundskolen med 9. klasse.

2. At bo et helt år sammen med sine allerbedste venner, giver dig venner for livet og udvikler dine sociale kompetencer. Man skrotter sin normalt opsatte facade og ser hinanden 24 timer i døgnet 7 dag om ugen, så man kommer derfor til at opleve hinanden på dårlige dage, hvor der intet skal til for at filmen knækker, og gode dage, hvor man simpelthen ikke kan holde op med at smile af ren og skær lykke. På dette grundlag lærer man måde sig selv og hinanden at kende på en helt unik måde, fordi man lærer hinandens rigtige jeg at kende, og ikke den opsatte facade.

TeamGym veninder

En gave bestående af det fuldendte puslespil

Efterskole er i min optik det allerfedeste og noget alle burde prøve, men der tilfælde, hvor efterskole enten ikke er en mulighed økonomisk set, hvor man ikke har den mentale stabilitet til at leve et socialt liv døgnet rundt eller hvor man ikke er klar til at flyve fra reden og leve et selvstændigt liv. Det er heller ikke altid en dans på roser at gå på efterskole, da der med sikkerhed er tidspunkter, hvor bærgeret flyder over og man bliver ked af det, og egentlig bare har brug for en pause fra det hele. Og i en situation som denne er det jo fantastisk at have hele ens nye familie klar til at støtte op om en, for alle forstår hinanden, siden alle er i samme situation.

Men det klart værste og hårdeste ved efterskole er, at alting har en ende, og at der kommer en tid, hvor den allersidste brik er lagt og tomheden sænker sig over dig. Til gengæld står du med noget helt unikt. Brikker i et utal af forskellige oplevelser, glæder og personligheder som sammen er gået op i en højere enhed og har givet dig en gave for livet. En gave bestående af det fuldendte puslespil, som vil følge dig resten af livet, men der vil kommet et punkt, hvor det er blevet tid til at lægge puslespillet på hylden og begynde at lægge et nyt. Det er noget af det allersværeste, og det kan være svært at vende sig til tanken om, at det er et puslespil, man aldrig kommer til at lægge to gange.

Den største gave jeg nogensinde har givet mig selv, var at rive et helt år ud af kalenderen, som udelukkende omhandlede mig og min udvikling. Det gav mig så meget mere, end jeg overhovedet have turde håbe. En ny livsindstilling, uforglemmelige minder, livslange relationer og en oplevelse, som intet nogensinde kommer til at overgå. Trods det hul i hjertet jeg blev efterladt med, er det absolut det hele værd, og det giver dig den livsnødvendige manual til alle de nye puslespil, du skal til at lægge.

Skrevet af Thea Salmony (elev på SGE 16-17)

Har du mod på at høre mere, så besøg os!

Besøg os på en onsdag kl. 18.00 – book din rundvisning!

På rundvisningen inviterer dig til åbent hus, hvor du kan møde de nuværende elever og få en snak med lærerne.

This slideshow requires JavaScript.

 

Book din rundvisning

  
Dato
Fornavn
Udfyldes ikke!
Efternavn
By
E-mail
Linjefag
Årgang
Nyhedsbrev
 

Her ligger vores gymnastikefterskole

Sorø Gymnastikefterskole ligger midt på Sjælland, mellem Slagelse og Ringsted. Vi har også elever fra Fyn og Jylland. Ring på 57 83 00 34 eller udfyld tilmeldingsformularen. Det koster 500-, kr. at skrive sig op. Tilmeld dig her…

Læs mere om efterskolerne.

Vælg din efterskole

Læs mere om Sorø Gymnastikefterskole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!