Information om overfaldet i november
Udgivet 26. april 2023
Tilbage i november 2022, var en af vores elever udsat for overfald på skolens område.
Vi er netop blevet bekendt med, at der er rejst sigtelse mod en 32-årig mand i sagen fra Kirkerup, sagen om Emilie Meng og overfaldet på vores elev.
Vi har siden november være påvirket af overfaldet og mange elever har været utrygge ved at bevæge sig alene rundt i området. Vi har løbende haft samtaler med flere elever, som har haft behov for at vende de tanker, der er opstået i forbindelse med overfaldet.
Efter nyheden om, at der er rejst sigtelse mod den 32-årige mand, samlede vi hurtigt alle eleverne for at informere dem. Vi er rystet, men også lettet over, at der er skred i sagen. Eleverne har fået at vide, at det er helt normalt med en eller anden følelsesmæssig reaktion, i forbindelse med sigtelsen. Reaktionerne er forskellige og vi vil naturligvis give eleverne ekstra mulighed for at tale med en voksen. Elevernes forældre er ligeledes informeret om sigtelsen.
Vi vil som altid have nærvær og sammenhold i højsæde for elever og personale. Vores tanker går til pigen og hendes familie, derudover til de berørte i sagerne fra Kirkerup og Emilie Meng.
Vi ved ikke mere om sagen, end hvad offentligheden ved og henviser derfor til politiet, for yderligere informationer.
Skriv et svar