Sorø til DGIs Landsstævne – en storslået oplevelse

Udgivet 10. juli 2017

Vi har lige sagt farvel til vores elever for anden gang. Første gang var den sædvanlige tårevædede afsked på skolen efter endt skoleår “Læs mere om Store Tudedag”. Anden gang, var da vi tog hjem fra DGIs landsstævne i starten af juli.

Jeg var selv med, da vi for fire år siden også var til Landsstævne med et efterskolehold. I Esbjerg i 2013 var vi taget af sted som selvstændigt hold og lavede vores egne opvisninger. Dengang tænkte vi, at alle fik mest ud af at være til Landsstævne som Sorø.

I år besluttede vi, at vi ville være med på det store fælles efterskolehold. Så vores 130 elever blev en del af de 6.700 efterskoleelever fra hele landet. Det var en god beslutning, for det var en på alle måder storslået oplevelse.

Masser af træning og masser af ventetid

Det var hårdt arbejde, masser af hårdt arbejde, både for lærere og elever. Landsstævnet startede først om torsdagen, men allerede mandag eftermiddag var vi i gang med at træne på det store stadion.

Inden vi tog til Aalborg havde vi selvfølgelig øvet alle serierne. Vi startede faktisk træningen af serierne før jul. Og en enkelt gang sidst i maj var alle 61 efterskole samlet i Vejle for at gå programmet igennem.

Vi vidste på forhånd, at vi skulle være forberedt på en masse ventetid – det tager tid, når man flytter rundt med 6.700 mennesker.

Os fra Sorø Gymnastikefterskoles lærerteam skulle kun sørge for vores egne elever, men det er også sin sag, at finde de 130 prikker i en opstilling på 6.700 prikker.

Eleverne kløede på for fuld kraft, morgenmad klokken 6.30 og ellers masser af træning, masser af ventetid og igen masser af træning. Der blev dog også tid til at hygge sig ind i mellem og tid til at se lidt af Aalborg. De første dage havde vi faktisk udemærket vejr, tørt og lidt sol.

Glade miner på trods af træning i regnvejr

Onsdagen inden det hele gik løs fik alle efterskoleeleverne lov til at agere publikum ved generalprøven på åbningen, det foregik i den fineste aftensol.

Da det blev torsdag morgen og vi igen skulle øve, stod regnen ned i stænger. Men øves skulle der og alle gik energiske i gang. Det så lidt sjovt ud, da 2.100 drenge stod og lavede serie i regnslag, og springe kunne vi selvfølgelig ikke.

Det var et kæmpe logistikarbejde at holde styr på 6.700 efterskoleelever, vi skulle heldigvis kun sørge for vores egne. Alligevel har vi lærere haft en del at se til, for der var en lind strøm af emails hver aften med nye rettelser og kontraordrer, som vi skulle have forklaret eleverne.

Det var lidt sjovt at høre eleverne tale om, hvor stort det her var, og hvor fantastisk og fedt det var at være med i den store flok. Jeg blev faktisk lidt overrasket over at høre, at de faktisk kunne føle, at de var en del af et større puslespil.

Inden den første opvisning på Aalborg Stadion talte de allerede om at være en del af noget stort og om at det ikke gjorde noget at øve i regnvejr. Selvom regnen stod ned, var der ikke brok fra eleverne. De fulgte bare med og stillede sig blandt alle de andre elever – egentlig lidt skræmmende, at vi er sådan nogle flokdyr. Men skønt har det været at træne eleverne.

Efter træningsdagen i regnvejret fik jeg en af eleverne til at fortælle, hvordan det var, at stå der i silende regn og skulle øve gymnastik:

“Vi stod i det allesammen, og vi var nødt til at få det bedste ud af, det selv om regnen silede ned. Nogen havde kun et regnslag over deres t-shirts, det var der ikke noget at gøre ved, for der var to kilometer ned til skolen, hvis man skulle hente en trøje. Vi vidste, at vi skulle præstere om to dage, så vi måtte bare få det bedste ud af det”, fortæller Lasse Drachmann.

Smil og glæde hele vejen rundt

Efter opvisningen – hold da op, eleverne var nærmest ekstatiske. De næsten svævede, da de kom ud efter et vellykket show. Det kan godt være, at de har været vant til at blive klappet meget af til adskillige gymnastikopvisninger, men når et fyldt stadion med 9.000 gæster står op og råber og klapper og tramper af imponeret glæde, så mærkes det på en helt anden måde.

Eleverne kunne slet ikke holde op med at smile, og nogle var ved at græde, en af eleverne oplevede det sådan her:

“Det var den vildest oplevelse, at stå sammen med 6.700 andre efterskoleelever på plænen i Aalborg. Der var en ufattelig god stemning med menneskelige bølger rundt på stadion allerede inden vi var startet på vores fællesserie”, fortæller Lea Storm Larsen.

Stine Bakke var også godt oppe at køre. Til allersidst stod hun næsten forrest og kunne se op på publikum:

“Jeg kunne se op i glasset, hvor mange der stod bag mig, jeg kunne se, at jeg var en lille brik i et kæmpe puslespil. Jeg følte virkelig, at jeg var en del af noget større”.

Og vi lærere var heller ikke upåvirkede, vi kunne se, at det er alle anstrengelserne værd. Vi har virkelig givet eleverne en ekstra oplevelse for livet og en ekstra demonstration af, at selv om tilskuerne ikke kunne se de enkelte gymnaster, så betød hver enkelt noget for helheden, uden den enkelte elev, var det store puslespil ikke blevet lagt.

Landsstævnets slogan var Mærk pulsen – Mød magien og det gjorde vi!

Læs mere om DGIs Landsstævne.