"Efterskole melder klar til landsstævne"! - Vi glæder os til at deltage i Ålborg
Elever til Landsstævne

Vi er klar til Landsstævnet 2017 i Aalborg

Udgivet 8. februar 2017

Sorø Gymnastikefterskole deltager, og denne gang bliver det på det store fælles efterskolehold. Vi glæder os til at tage hele vores efterskole til Landsstævne. Det bliver en dejligt folkefest…

Sorø Gymnastikefterskole har som skole deltaget til DGI’s Landstævne siden 2009. Før 2009 har eleverne deltaget på de lokale amtshold, så længe vi husker. Eleverne har været en del af det store fælles efterskolehold eller skolen har deltaget med sit eget opvisningsprogram.

Når vi deltager på det store efterskolehold har vi træningslejr et par dage før landsstævnet starter sammen med de andre deltagere efterskoler for at træne opvisningsprogrammet. Under Landsstævnet er der selvfølgelig også tid til at dyste mod hinanden i forskellige aktiviteter og boldspil.

Info om Landstævnet 2017

Vi nærmer os så småt tilmeldingen til landstævnet 2017 i Aalborg, og i den forbindelse vil vi klæde jer lidt på med de oplysninger og informationer vi har fået indtil nu. Man regner med ca. 5.500 tilmeldte efterskoleelever fordelt på 65 skoler, hvilket er det største antal hidtil.
I kan læse mere om det her: efterskoleholdet.dk

Landstævnet strækker sig fra mandag 26. juni – søndag 2. juli 2017.

Vi ved, at efterskoleholdet skal lave tre shows på Ålborg stadion, og de regner med at der vil være 13.000 tilskuere pr. show. Åbningen af Landsstævnet 2017 vil være anderledes end tidligere år og vil blandt andet indeholde et paradeoptog gennem byen med underholdning og musik.

Foruden deltagelse i tre shows skal eleverne melde sig til en hovedaktivitet og et valgfag som bliver afviklet mandag – torsdag.

Hovedaktiviteter til SGE elever

Som hovedaktivitet har Sorøs elever mulighed for at vælge mellem:

  • Rytmisk gymnastik
  • Spring

Som valgfag skal eleverne vælge mellem:

  • Parkour
  • Spring
  • Dans
  • Outdoor
  • Streetfodbold

Vi kender ikke alle forudsætninger, men har regnet os frem til, at prisen for landsstævnet max bliver en ekstra udgift på 2.500 kr. hvilket blandt andet dækker:

  • Transport til stævnet og ekstra træninger
  • Stævnegebyr
  • Stævnetøj, stævnetaske og opvisningstøj
  • Kost og logi

Tilmeldingen vil ligge i oktober og foregår via Viggo. Vi klarer efterfølgende tilmeldingen til DGI og Efterskoleholdet. Vi håber at kunne give lidt flere informationer i forbindelse med Forældre-temadagen den 24. september 2016.

Håber mange har lyst til at deltage i denne ekstra uge, som både bliver sjov, hyggelig og fyldt med aktivitet. Til trods for, det til tider kan blive lidt hårdt, så er det med sikkerhed en oplevelse for livet.

Læs mere om information omkring landsstævnet med SGE…

Relaterede blogindlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål?

Vi vægter både de boglige og de idrætslige fag højt. Vi har desuden stor fokus på gymnastik, som bruges til at forbedre dig i mange andre fag. Hvis du ikke har fundet svar på alle dine spørgsmål, så har vi lavet en FAQ, hvor du kan finde svar på de mest normale spørgsmål…

Spændende arrangementer

Der er altid fuld fart på SGE. I løbet af året har vi mange spændende arrangementer for både børn og voksne.

Se alle arrangementerne i årskalenderen.