Din start på efterskole I Starten på et nyt efterskoleophold!!!
  • kærlighed til gymnastik

Starten på et ny år – altså et nyt efterskolehold!

Udgivet 24. juli 2020

Søndag på motorvejen med tusindvis af andre efterskole

Det er søndag, det er midt i august, vi er på vej i bil, vi kører afsted på det danske motorvejsnet, trafikken er halvtæt, tempoet jævnt.

Mange bilister er tydeligvis på vej til eller fra ferie, nogle er på vej hjem efter en weekend i sommerhuset, men også en tredje type skinner tydeligt igennem denne søndag i august; en bil proppet med bagage, en enkelt cykel bagpå, et forældrepar på forsædet og en cirka 16-årig på bagsædet klemt inde mellem sorte sække, plakatrør og måske en potteplante eller en ketcher.

Cyklerne er et syn for sig, rigtig mange af bilerne kører tydeligvis ikke med cykler til hverdag, for der er ingen lovpligtig cykelnummerplade og mange af cyklerne er bundet tilfældigt fast – politiet kunne lave sig nogle lette bødepenge disse augustsøndage.

Inde i bilen sidder den unge med et særligt udtryk i øjnene. Nogle af de unge forsøger blasert at spille eller lytte til musik, mens andre stirrer tænksomt ud i luften. Sommerfuglene i maven bare vokser og vokser, uroen breder sig ud i kroppen og tankerne stormer gennem hovedet i sådan en hast at de næsten kan læses i øjnene:

Hvem mon jeg skal bo sammen med, tænk hvis det er en jeg ikke kan klare, hvad skal jeg så gøre? Hvordan mon lærerne er, bare de ikke er ligesom min engelsklærer, tænk hvis alle lærerne er totalt skod! Mon jeg kan følge med, er alle de andre bedre end mig, mon jeg kan komme på førsteholdet? Hvordan ser jeg ud, har jeg det rigtige tøj på, mon jeg har ødelagt min frisure?

Med i bilen sidder både mor og far, uroen har tit bredt sig til dem og nerverne er udenpå, for mens den unge ofte er stille, har mor og far mere behov for at snakke:

Har du husket det hele? Husk nu at opføre dig ordentligt, husk at vaske hænder, husk ikke at vaske kulørt og hvidt sammen, lad nu være med at svare igen!

Sådan oplevede én forældre ankomstdagen på efterskolen

I vores egen bil sidder min mand, en af mine drenge og jeg. Måske er vi lidt mere rolige end mange af de andre, for det er ikke første gang vi kører turen og måske er det netop derfor, vi ser alle de andre og lægger mærke til, hvor meget vi ligner hinanden.

Det er fjerde gang vi kører turen, den fjerde dreng vi sender afsted til et år på efterskole. Fjerde gang vi forhåbentlig skal opleve vores lille dreng blive til en stærk ung mand. For det er sådan, vi har oplevet de tre første drenges forvandling på efterskolen.

Drengene har været på forskellige efterskoler, de har forskellige interesser, er forskellige i temperament og har derfor forskellige ønsker om linjer, valgfag, faciliteter og omgivelser. Men der har alligevel været noget fælles for alle efterskolerne. Vi har mødt en helt særlig ånd, en begejstring hos lærerne der meget hurtigt har smittet de unge og ført til en fantastisk fællesskabsfølelse.

Vi har set, hvordan vores unge møder andre unge, der umiddelbart ligner dem, men så alligevel slet ikke. Og nogen de troede var meget forskellige fra dem selv, og så alligevel slet ikke. Vi har set, hvordan de har knyttet tætte og nære venskaber. Vi har set, hvordan de er vokset og kommet til at stråle, hvordan de har fået lov til helhjertede at udvikle deres interesser og hvordan de har knoklet med deres skolefag – i hvert fald noget af tiden.

Vi kan faktisk blive helt misundelige på alle de unge, der lige nu sidder og ryster ved tanken om deres næste skoleår. Vi kan kun sige: Nyd det!

Rigtig godt efterskoleår!

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

FÅ 5 ting du skal vide om Sorø!


Besøg os til Efterskolernes dag

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål?

Vi vægter både de boglige og de idrætslige fag højt. Vi har desuden stor fokus på gymnastik, som bruges til at forbedre dig i mange andre fag. Hvis du ikke har fundet svar på alle dine spørgsmål, så har vi lavet en FAQ, hvor du kan finde svar på de mest normale spørgsmål…

Spændende arrangementer

Der er altid fuld fart på SGE. I løbet af året har vi mange spændende arrangementer for både børn og voksne.

Se alle arrangementerne i årskalenderen.