Skateboard trick

Street day I En anden måde at styrke sammenholdet

Udgivet 12. september 2017

Tirsdag d. 5. september havde vi rystesammendag på SGE. Meningen med en rystesammendag på SGE er at være sammen på en anderledes måde og styrke sammenholdet gennem fælles oplevelser. Temaet for dagen var “Street”, og skolen blev forvandlet til et lækkert street miljø. Street handler om frihed, fællesskab, tricks og motion, der giver mening for hver enkelt deltager.

4 grundlæggende streetaktiviteter

Vi startede dagen med 4 workshops hvor eleverne var blevet blandet godt og grundigt i fire hold. Der var street soccer, street handball, street hockey og en workshop hvor eleverne blev tunet ind på nogle af de værdier, der skal ligge til grund for det opvisningsprogram, de skal turnere rundt med senere på skoleåret.

Løbehjul trick

Streetfood og fede tricks

Skolens street køkken bød på burgers og pommes, og efter frokost fik vi besøg af Rasmus Lolholm, koordinator af Danmarks største skate tour og hans crew af dygtige skatere. De havde medbragt boards og ramper og arrangerede workshops for vores elever, konkurrencer og show. DJ pult havde de også medbragt, og de formåede at skabe den helt rigtige street stemning. Nogle dansere og parkourudøvere sluttede dagen af med at vise fede tricks og moves. Solen skinnede på os hele dagen, og det var fedt at se, hvordan alle gik rundt og hyggede sig. Nogle gik all in på boardsene, nogle øvede koreografi og diverse dansemoves og andre sad bare og nød stemningen og snakkede med hinanden.

Nogle af de store fællesoplevelser

Et efterskoleophold handler om at få nogle fælles oplevelser, og vores street dag vil helt sikkert være en oplevelse, som vores elever husker, og som har været med til at skabe en fælles referenceramme for vores elever. Flere anderledes dage og oplevelser venter forude, og dem glæder vi os til!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål?

Vi vægter både de boglige og de idrætslige fag højt. Vi har desuden stor fokus på gymnastik, som bruges til at forbedre dig i mange andre fag. Hvis du ikke har fundet svar på alle dine spørgsmål, så har vi lavet en FAQ, hvor du kan finde svar på de mest normale spørgsmål…

Spændende arrangementer

Der er altid fuld fart på SGE. I løbet af året har vi mange spændende arrangementer for både børn og voksne.

Se alle arrangementerne i årskalenderen.