Velkommen nytår og velkommen her på SGE
Udgivet 20. december 2019
Lige om lidt går eleverne på lang juleferie, hold op hvor vi glæder os! For ferie og jul hos familie og gamle venner er da dejligt. Til gengæld er vi alle sultne efter skolen og samværet med efterskolevennerne, når vi kommer tilbage fra ferien.
Vi længes efter hverdagen
For hverdagen er tryg på denne tid af skoleåret. Vi kender allesammen hinanden godt og vi kender hverdagen. De udfordringer vi møder, kan ikke slå benene væk på nogen.
Og selvom det er hverdag, er hverdagen på SGE aldrig bare som sædvanlig. Lige om hjørnet vinker altid en ny spændende oplevelse, et arrangement eller en tur.
Når vi kommer tilbage efter jul, er der ikke længe til den årlige skitur, hvor vi allesammen skal udfordres i sneen i Østrig, men først kommer Efterskolernes aften.
Allerede onsdag 8. januar er det Efterskolernes aften. En aften hvor stort set alle efterskoler i Danmark inviterer indenfor. Og det gør vi selvfølgelig også her på SGE.
Vi glæder os især til at præsentere vores linjefag. Eleverne har mange muligheder for at nørde lige præcis den form for bevægelse, de bedst kan lide. Desuden giver vores fokus på den generelle fysiske træning bonus ved at vi har langt færre skader og eleverne bliver hurtigere klar igen.
Det er vores ugentlig træning med en fysioterapeut, på alle linjefagene. Læs mere om fagene her:
Alle skolens elever får selvfølgelig stadig fællesgymnastik. Når jeg skriver det sådan, kan det se ud, som om det hele handler om bevægelse, det gør det ikke.
I den daglige undervisning er der stor fokus på de boglige fag. Vi vil nemlig gerne sikre os, at vores elever har den boglige bagage i orden, når vi vinker farvel til dem efter et år.
Og når linjefaget og de boglige fag er på plads, er der stadig plads til at vælge et par valgfag – både med og uden bevægelse.
Hvad fortæller eleverne om SGE?
I samarbejde med Studentum.dk har vores nuværende elever fortalt hvorfor de netop har valgt Sorø Gymnastikefterskole. Eleverne fortæller om det forpligtende fællesskab, hvad de får ud af deres efterskoleophold. Samtidig giver samtalerne et indblik i hverdagen på Sorø Gymnastikefterskole.
Kig forbi til Efterskolernes Aften til et hyggeligt besøg
Så kig endelig forbi til Efterskolernes aften, få en rundvisning af de nuværende elever og få en snak med os lærere.
Som lærere er vi fuldstændig trygge ved, at det er de nuværende elever, der viser rundt og fortæller om skolen og valgfagene. For selvom de ikke har samme muligheder i år, så er det åbenlyst, hvor godt de fortæller om skolen og mulighederne her.
Det mærker vi tydeligt, når vores gæster kommer tilbage efter en rundvisning og fortæller med hvilken dybfølt stolthed, eleverne har fortalt om skolen.
Vi glæder os til at se jer. Tilmeld jer Efterskolernes Aften













Skriv et svar