Vi julehygger alt hvad vi kan!
Udgivet 14. december 2019
Julen er ikke bare hjerternes tid – det er også traditionernes tid.
På Sorø Gymnastikefterskole værner vi om traditionerne. De fungerer som ramme for fællesskabet og er samtidig et udtryk for vores hverdagsværdier.
Traditionen tro holder vi klippe-klistre-dag og pynter op på hele skolen. Vi synger selvfølgelig julesange og pigerne går Lucia den 13. december.
Inden vi går på en god lang juleferie, holder vi julefrokost med god julemad og en lille gåtur i mørket med lanterner til vores lokale kirke. Her afholdes en helt særlig stemningsfuld gudstjeneste, hvor det er eleverne, der laver forskellige indslag i kirken.
Når vi kommer tilbage på skolen, fortsætter vi med fælles juleløjer.
Fra alle os på Sorø Gymnastikefterskole, til alle jer:
’Rigtig glædelig jul’














Skriv et svar