Vi søger 3 lærere til parkour, musik og gymnastik...!
  • kærlighed til gymnastik

Vi søger 3 lærere til parkour, musik og gymnastik…

Udgivet 2. marts 2018

Elsker du at undervise energiske unge mennesker, og brænder du for efterskoletanken. Så er det lige dig, vi har brug for! Vi søger 3 kompetente undervisere til parkour, musik og gymnastik.

Energisk og sprudlende musiklærer

Kan du synge og undervise i sang, kor og musik, og kan du få energien til at sprudle til fællessang? Elsker du at undervise energiske unge mennesker og brænder du for efterskoletanken? Så er det lige dig vi har brug for!

Vi søger en kompetent underviser til fællessang, kor og musik. Vi søger en, der kan bidrage til sangkulturen på skolen, skabe glæde, energi og sammenhold. Du skal i samarbejde med skolen, være i stand til at videreudvikle, nytænke og skabe kvalitet indenfor sang, kor og musik.

Gymnastikopvisning Sorø Gymnastikefterskole

Passioneret parkourlærer

Er du passioneret omkring parkour og en kreativ bevæger? Kan du se dig tage ejerskab og udvikle en, i forvejen, succesfuld parkour-linje på Sorø Gymnastikefterskole? Så er det lige dig vi har brug for!

Vi søger en dygtig underviser i parkour, der kan bidrage til, at skolen får den mest attraktive parkour-linje. Du skal i samarbejde med skolen være i stand til at videreudvikle, nytænke og skabe kvalitet indenfor linjefaget.

Gymnastik og skolens opvisning er en del af skolens DNA, du skal i samarbejde med skolens gymnastikteam kunne tænke kreativt, så parkour bliver en del af den store opvisning.

Du skal kunne planlægge og afholde parkour-linjens årlige studietur til udlandet, samt stå for events i forbindelse med arrangementer i og ude af huset.

Gymnastikopvisning Sorø Gymnastikefterskole

Dygtig underviser til drengegymnastik

Er du passioneret indenfor rytmisk gymnastik for drenge, kan du samtidigt tænke kreativt og har erfaring med store opvisningsprogrammer? Kan du se dig selv i en proces omkring et opvisningsprogram med drengerytme, fælleserier og springkoncept? Så er det lige dig vi har brug for!

Vi søger en dygtig underviser til drengegymnastik, fællesgymnastik og springgymnastik, der kan bidrage til, at skolen får en attraktiv gymnastikprofil. Du skal i samarbejde med skolens gymnastikteam være i stand til at videreudvikle, nytænke og skabe et seværdigt opvisningsprogram.

Gymnastikopvisning Sorø Gymnastikefterskole

Undervisning i boglige fag

Vi ønsker endvidere, at du kan undervise i enten dansk, engelsk eller matematik.

Sidder du inde med øvrige kompetencer, eksempelvis indenfor vejledning eller andre kreative valgfag kan disse også sættes i spil.

Vi ønsker du i samarbejde med skolen kan være i stand til at videreudvikle, nytænke og skabe kvalitet indenfor både linjefag og vores faglige område.

Gymnastikopvisning Sorø Gymnastikefterskole

Ansættelse og ansøgning

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Send din ansøgning til job@soroefterskole.dk senest d. 2. april 2018.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Karsten Haim på 23 64 00 35.

Om skolen

Skolen tilbyder et muntert og energisk lærerkollegie med fart over feltet. 183 dejlige unge mennesker, der elsker bevægelse. Et progressivt læringsmiljø og en skole i udvikling. Efterskolejobbet er alsidigt, så du skal være klar til aften/nat og weekendaktiviteter og at indgå som kontaktlærer.

Fællesskab, udvikling og sammenhold

Fællesskab er kodeordet på Sorø Gymnastikefterskole. Fællesskab er nemlig hvad efterskoleåret på SGE går ud på. Mange får venner for livet, gymnastikken binder os sammen, skolen er vores hjem, alle har medbestemmelse og sammen rykker vi vores personlige grænser – Alt dette bygger på fællesskab! Læs mere om skolen…

 

Ét svar til “Vi søger 3 lærere til parkour, musik og gymnastik…”

  1. Stillingerne er besat. Tak for ansøgningerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!