Vi søger en lærer til dansk og engelsk - Sorø Gymnastikefterskole

Vi søger en lærer til dansk og engelsk

Udgivet 4. marts 2019

Vi søger en lærer med en stærk boglig profil, der kan varetage undervisning indenfor dansk og engelsk samt stå for alternative dage.

Sorø Gymnastikefterskole er en Grundtvigsk efterskole hvis kerneopgave er at uddanne unge mennesker og dertil bygger vi på værdierne, sammenhold, tillid, ærlighed og respekt. 

Kan du, som underviser stå inde for disse værdier og brænder du samtidigt for efterskolemodellen, så er det lige dig vi har brug for!

Samarbejde i teams

Du skal være indstillet på at samarbejde i teams omkring forberedelse af undervisning i fagene og være klar på at undervise i niveaudeling. Du vil sammen med dine teams skulle skabe en fælles årsplan og være i stand til at byde ind med faglig sparring.

Vi har jævnligt alternative dage på skolen f.eks. klimadage, kost-sundhedsdag, streetdag osv. og her skal du, sammen med et stærkt team, kunne byde ind med faglige indspark og kreative tanker, for derefter at kunne samle trådene og skabe struktureret læring for eleverne.

Har du andre kompetencer, der vil kunne bruges i forhold til valgfag, kan dette også sættes i spil.

Efterskolejobbet

Skolen tilbyder et muntert og energisk lærerkollegie med fart over feltet. 210 dejlige unge mennesker, der elsker bevægelse. Et progressivt læringsmiljø og en efterskole, der konstant forsøger at skabe et så attraktivt undervisningsmiljø som muligt. 

Efterskolejobbet er alsidigt, så du skal alt efter ansættelse være klar til aften og weekendarbejde.

Ansøgning

Ansøgningsfrist 1. marts 2020.

Ansættelsen er fra 1. august 2020.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Send din ansøgning til job@soroefterskole.dk mærket ”lærer”.

Yderligere oplysninger hos forstander Karsten Haim tlf. 57 83 00 34 eller 23 64 00 35.

Der er lukket for kommentarer.

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål?

Vi vægter både de boglige og de idrætslige fag højt. Vi har desuden stor fokus på gymnastik, som bruges til at forbedre dig i mange andre fag. Hvis du ikke har fundet svar på alle dine spørgsmål, så har vi lavet en FAQ, hvor du kan finde svar på de mest normale spørgsmål…

Spændende arrangementer

Der er altid fuld fart på SGE. I løbet af året har vi mange spændende arrangementer for både børn og voksne.

Se alle arrangementerne i årskalenderen.