• kærlighed til gymnastik

Vores linjefag får store oplevelser rundt i Europa!

Udgivet 10. november 2017

Linjefagstur med Dans-, Rytme og Parkourlinjen

Afsted til Berlin med SGE 17/18 af Maria Borch og Dicte Larsen

Vi vågnede mandag morgen kl 07:30, hvor vi skulle spise morgenmad på SGE. Vi fik morgenmad, gjorde os klar, og så havde vi en times fritid inden vi skulle med bussen på vej til Berlin. Vi tog afsted med bussen sammen med parkour, rytme, dans og nogen rigtig søde lærere. Busturen varede 7 timer inkl. en tur med færgen. Der var fed stemning og alle glædede sig til at komme til Berlin. Mandag skete der ellers ikke meget, da vi først ankom ved 19-20 tiden og skulle finde hotelværelser osv. Dog tog vi ud og spiste aftensmad mandag aften på en lidt gammeldags hyggelig restaurant som lå tæt på hotellet, og derefter var det hjem og sove efter en lang og udmattende dag.

Tirsdag morgen fik vi morgenmad og så var det ellers afsted på de forskellige linjefag. Rytme og dans skulle have hip hop og voguing med nogen af de dygtigste danselærere på Flying Steps Academy. Parkour tog til en fed legeplads med nogen lokale, som skulle lære dem nye seje parkour tricks. Vi fik vi 10 euro af lærerne til frokost, så vi kunne finde et sted i nærheden af hvor vi befandt os, hvor vi kunne spise sammen med vores linjefag. Derudover havde vi lidt sightseeing tirsdag, hvor alle linjefagene var sammen. Senere skulle vi skilles ad igen, hvor rytme og dans skulle sammen ud og spise burgere, og parkour skulle ud og spise lasagne. Om aftenen hyggede vi på vores værelser og fik lov af lærerne til at gå ud og købe lidt ind, hvis vi havde lyst til det, og så var det ellers tid til at sige godnat kl 22:30.

Onsdag morgen spiste vi morgenmad som vi plejede, og så skulle vi igen ud på hver af vores linjefag og have en lektion på 1,5 time. Dans og rytme havde Contemporary og parkour fandt et interessant sted i Berlin, hvor de kunne dyrke parkour . Efter vores time tog vi med bussen til Alexander Platz, hvor vi skulle shoppe i nogle timer og spise frokost. Derefter tog vi hjem, for at gøre os klar, og så skulle vi ud og spise stor middag på Villa Rodizio, hvor vi fik 10 forskellige stykker kød, rigtig lækker buffet og søde tjenere, og så var det ellers videre til en virkelig flot forestilling, hvor der var en masse akrobatik. De var virkelig dygtige og det var en rigtig hyggelig aften. Herefter tog vi hjem for at sove på hotellet igen.

Torsdag havde dans og rytme Locking og Dancehall, vi har haft to forskellige dansestudier, så vi har både haft timer hver for sig og samme med dans og rytme. Rytme havde bl.a. rigtig meget contemporary og ballet, hvorimod dans havde mere Hip hop og House. Senere var rytme og parkour ude og spise aftensmad sammen og danserne spiste alene. Torsdag aften skulle vi pakke og gøre os klar til fredag, hvor vi skulle tilbage til SGE igen.

Fredag morgen fik vi pakket bussen og så blev dansere og rytmer kørt ud til Flying Steps Academy og parkour var mest rundt i byen og udforske Berlins gader og havde forskellige parkour instruktører i løbet af ugen. Senere fredag skulle vi ud og spise frokost og ud at klatre alle sammen. En god slutning på en rigtig god tur. Herefter var det hjem med bus og færge igen. Læs mere om vores linjefag i Dans, Parkour og Rytmisk gymnastik.

Linjefagstur med Spring-linjen

Oplevelser i særklasse på smukke Island af Rasmus Sinding

Det har været en helt fantastisk tur til Island med vores springlinje. Der har været fuld knald på træninger og oplevelser, men selvfølgelig også masser af hygge. Træningerne har været meget målrettet. Eleverne har været delt i springniveau for at få mest ud af træningen. Det har gjort at flere elever er rykket helt vildt og mange har lært nye spring.

“Det er er bare super skønt, når eleverne ringer med klokken. Det motiverer os alle, fortæller en af træneren for springlinjen Frederik Færch.

Vejrmæssigt har vi haft lidt af det hele, men vi kunne godt have ønsket os lidt mere sol og blå himmel. Det kunne lige have givet den sidste glans til vores flotte billeder, så den grå kontrast ikke er så dominerende. Vi har oplevet de mest traditionelle turistfælder på Island, men det har alligvel været flot. Vi besøgte både det kæmpe store vandfald Gullfoss, hvor der hvert sekund strømmer millioner af liter vand igennem. Utrolig imponerende, men også lidt skæmmende.

Undergrunden i Island er flere steder rigtig varm og det oplevede vi ved Geysir, hvor undergrunden simpelthen kogte. Der var små pools af kogende vand mange steder, hvor vi kunne have kogt æg. En af disse pools var på størrelse med en lille svømmehal og hvert 3-4 minut blev trykket for stort og geyseren sprøjtede kogende vand 10-12 m op i luften.

Det er blevet dyrt på Island. Det oplevede vi, da vi skulle bestille pizza til holdet. Startprisen for en pizza var 150 kr, så det var ikke den helt store kulinariske mad oplevelse, men det var til gengæld deres deres mange svømmehaller og hotpools. Hver dag var vi faktisk i en svømmehal og nyde det varme vand. De islandske svømmehaller ligger næste på hvert et gadehjørne, så det var rart efter en lang dags træning at nyde 37 graders varmt vand. Læs mere om vores linjefag i Springgymnastik.

Linjefagstur med TeamGym-linjen

Træningslejr i Sverige af Sille Møller

Mandag d. 2/10 tog hele Teamgym holdet til Sverige. Vi var klar til ca. 4 gode træningsdage. Hans Henrik, kaldet HC en dansk træner som nu er træner i Sverige skulle hjælpe os med at prøve den Svenske måde at træne gymnastik på. Udover en masse træning brugte vi meget tid på at styrke holdet gennem samarbejde. Vi skulle prøve escape House, som er noget hvor man bliver lukket ind i et rum, hvor man så ved hjælp at f.eks. nogle koder eller gåder skal finde ud igen.

Torsdag kørte vi tilbage til SGE for at overnatte og træne endnu mere, men for at styrke holdet endnu mere skulle vi en tur i højderne. Go High er en slags forhindringsbane oppe i træerne, hvor man virkelig får pulsen op. Go High er en af Sjællands mest udfordrende klatreparker og består af en ca. 6 km lang klatrepark beliggende i trætoppene. Go High har 6 klatrebaner med varierende sværhedsgrader og sammenlagt 3.500 meter svævebane, hvoraf den længste er på 408 m. Det gav både et adrenalin-kick samt en fantastisk udsigt over skov, sø.

Torsdag aften stod på styling… Pigerne fik tid til at style alle team-gym drengene til piger. Drengene gik catwalk i kjole og med fuld make up og trænerne kårede en vinder for bedste udklædning og catwalk.

Fredag stod igen på en hele masse træning, inden vi alle sammen skulle hjem og slappe af til en god og velfortjent efterårsferie. Alt i alt en super god og hyggeligt tur i det svenske. Nu glæder vi os til at komme afsted igen til som publikum til Nordiske Mesterskaber i TeamGym. Læs mere om vores linjefag i TeamGym.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål?

Vi vægter både de boglige og de idrætslige fag højt. Vi har desuden stor fokus på gymnastik, som bruges til at forbedre dig i mange andre fag. Hvis du ikke har fundet svar på alle dine spørgsmål, så har vi lavet en FAQ, hvor du kan finde svar på de mest normale spørgsmål…

Spændende arrangementer

Der er altid fuld fart på SGE. I løbet af året har vi mange spændende arrangementer for både børn og voksne.

Se alle arrangementerne i årskalenderen.