Administration:
Anne Weensgaard
Anne Weensgaard har overtaget stafetten som talknuser i administrationen, og hun vil i tæt samarbejde med ledelsen sørge for, at der fortsat er styr på økonomien. Anne er uddannet regnskabskonsulent/bogholder, og kommer med stor erfaring fra det private erhvervsliv.
Anne har selv haft stor glæde af både et efterskole- og et højskoleophold. I 1998 tog hun på Viborg Gymnastikhøjskole for at fordybe sig i gymnastikken og være en del af det helt unikke fællesskab, som opstår i efterskole- og højskoleverdenen.
Gymnastikken har i mange år fyldt meget både som aktiv og som instruktør. Efterhånden som der blev længere og længere ned til tæerne, har gymnastikken været sat lidt på pause, og formen er i stedet forsøgt holdt ved lige med løbeture.