Underviser, camps & events:
Christoffer Færch
Hvad driver dig i dit arbejde?
I de efterhånden mange år, hvor jeg har været ansat på Sorø Gymnastikefterskole, har jeg mødt rigtig mange positive, glade, imødekommende og ikke mindst hjælpsomme elever. Elever der gerne lige vil gøre dét ekstra for at få ting til at lykkedes. Det har ført til utallige af gode dage, hvor jeg er gået glad hjem fra arbejde, fordi de unge mennesker har ydet en ekstra indsats, og har givet deres medmennesker en god oplevelse.
Noget der virkelig driver mig i mit arbejde er, når jeg kan se, at vi får sat eleverne i spil, og de på bedste vis tager ansvaret på sig, og løser en opgave til UG! Elevernes entusiasme for at ville ting, samt deres idéer, hvor kun fantasien sætter grænsen, er med til at give mig lyst til at arbejde hårdt for at få tingene til at ske!
Det driver mig, når eleverne helt frivilligt planlægger, afvikler og udvikler på de spændende ting, som vi har gang i.
De elever, der har sans for tingene, de elever, der spørger om de skal give en hånd med, de elever, der aldrig siger ’nej’ og de elever, der er villige til at give lidt ekstra af sig selv, for at stable noget på benene er dét, der får mig til at gå på arbejde med et smil på læben hver dag 😊.
Jeg elsker, når eleverne banker på døren til mit kontor – for at fortælle mig om en ny idé, som jeg bør være med på 😊.
Underviser i springgymnastik og TeamGym