Underviser:
Jannik Böcher Lassen
Hvad banker dit hjerte for?
De øjeblikke, hvor jeg kan mærke den gode energi og kemi, der hvor alle har et fedt drive sammen.
Øjeblikke, hvor vi har nærhed og tid til hinanden, der hvor der opstår dybe samtaler eller sjove samtaler, hvor vi griner sammen eller fysisk giver den gas.
Mit hjerte banker for at skabe rammer for eleverne, hvor de virkelig kan mærke at de lever. For eksempel, når jeg laver en tillidsøvelse med dem. Vi bygger et tårn, hvor de med bind for øjnene skal springe ud. Sikkerheden er selvfølgelig i orden.
De prøver at fortrænge angsten og jeg kan fornemme, at det hele bobler inde i dem. Her forsøger jeg at åbne op for angsten – og gøre det værre – så bliver det meget sjovere. Her mærker eleverne deres grænser. De skubbes og er på kanten og derved udvikles de. Og det er her de lærer sig selv at kende. Det er netop det, mit hjerte banker for.

Underviser i adventure og 10.PRO