Jens Wendelboe

I mange år gik jeg rundt og havde opfattelsen af, at jeg skulle kunne det hele. I folkeskolen var der/er der stadig en underliggende regel om, at man skal præstere godt i alle fag. Man skal opnå et bestemt gennemsnit og være egnet for at komme videre i systemet.  

Jeg har altid haft det godt socialt og følt mig godt tilpas i det, men i halvdelen af skolefagene har jeg følt, at jeg burde kunne meget mere. Det gjorde, at jeg følte mig forkert, og at jeg havde svært ved overhovedet at kunne forsøge at lære og gøre mig umage. Det var fuldstændig det samme i gymnasiet – det skulle egentlig bare overstås. Det forvirrede min skolegang, at jeg skulle være så alsidig. 

Først på universitetet følte jeg mig endelig på rette hylde og tilpas. Her kunne jeg nørde i det, som jeg var god til. Jeg fandt ud af, hvad mit talent er, og at det er helt ok at være god til noget og mindre god til noget andet.  

Jeg ville ønske, at der var nogen, der havde fortalt mig, da jeg var 16, at det er helt normalt ikke at kunne det hele. At nogen havde fortalt, at jeg gerne måtte fokusere på det, som jeg er god til. Når man skærper fokus på ens forcer, kan det ofte medføre, at man får et bedre perspektiv eller klarsyn ift. ens rolle, når man skal indgå i et team. Det kan i høj grad også være nemmere at overskue. 

Jeg vil rigtig gerne hjælpe de unge efterskoleelever til at acceptere, at der er noget, som de ikke er gode til, og samtidig opfordre dem til at øve sig i at gøre sig umage i alle de udfordringer, som de måtte blive stillet over for i deres skolegang.  

I min optik bør man rette det største fokus på at identificere deres kompetencer og forsøge at forene dem med deres interesseområder, når de går på 10. klassetrin. De vokser både fagligt og mentalt på den måde. Jeg vil gerne give dem troen på, at de har et talent, som de gerne må dyrke. Dette passer helt perfekt ind i skolens værdier og ikke mindst i undervisningen på 10. PRO.