Brætspil
Vælger du brætspil som valgfag, er det fordi du godt kan lide at fordybe dig og hænge ud i sofaerne i Pejsestuen med en kop skoldhed the og dine søde efterskolekammerater.
Vi spiller selvfølgelig en masse spil, vi inspirerer hinanden til nye og underholdende spil, vi lader snakken gå rundt om bordet og afslutningsvist udvikler vi vores eget brætspil. Og det er altsammen helt analogt!
Så om du er strateg eller teamplayer, oldschool eller konstant på jagt efter det nyeste, newbie eller en erfaren brætspilsrotte, så er du velkommen til max hygge!