Fodbold
Gi’ den gas til fodbold med piger og drenge
Fodbold er for både piger og drenge. Hvis du vælger fodbold får du; masser af træning – superseriøse trænere – udekampe – nye venner – topform – et godt sammenhold – fodboldture – og et helt fantastisk år!
Så vil du gerne spille fodbold, skal du vælge dette valgfag. Vi har vores egen 11-mandsfodboldbane, en grusbane og i perioder, hvor vejret ikke er til at være ude, spiller vi i den store idrætshal.
På fodbold får du motiverede og kvalificerede undervisere, samt seriøs, spændende og motiverende træning med gode træningsfaciliteter. Vi deltager i forskellige turneringer og går op i teknisk og taktisk træning.
Vi har træningscenter til vægttræning med fri- og håndvægte. Derudover får du også dit eget spillertøj (trøje og shorts), som vi spiller i, når vi tager til kampe.
Vi deltager i udendørsturneringer og spiller også træningskampe mod andre efterskoler. Vi er med til Sjællandsmesterskabet i indendørs fodbold med mulighed for at spille om danmarksmesterskabet, desuden deltager vi i flere lokale stævner. Vi stiller både pige og drenge hold (hvis det er muligt), og det er vigtig for skolen at begge hold bliver repræsenteret til diverse stævner og kampe.
OBS! Udbuddet af valgfagene varierer fra år til år alt efter hvem og hvilke elever som vælger det!