• kærlighed til gymnastik

Historie

Sorø Gymnastikefterskole er opbygget efter den grundtvig-koldske skoletradition. Skolen blev opført i 1888, og har fødselsdag den 25. september. Den er blevet flyttet og ombygget mange gange. Siden 1971 har skolen været placeret midt imellem Sorø sø og Tystrup-Bavelse søerne. 

SGE (tidligere Sorø Højskole og Sorø Ungdomsskole) huser i dag 210 elever, og er Sjællands største efterskole. Alle elever går på 10. klassetrin, hvor den boglige undervisning er baseret på projektbaseret læring. Ydermere er der et stort fokus på gymnastik og andre bevægelsesformer.  

På Sorø Gymnastikefterskole er det eleverne og deres udvikling, der er i fokus. Vi hjælper eleverne med at blive klogere på sig selv, så de kan tage ansvar for deres eget liv og være med til bidrage til fællesskabet. 

Det er en veletableret skole med gode faciliteter, engagerede medarbejdere, værdifulde traditioner og et stærkt netværk.  

Værdigrundlag

  • Sammenhold 
  • Tillid 
  • Ærlighed 
  • Respekt 

= STÆR  

I dagligdagen bruger eleverne udtrykket STÆR. Det kunne være, hvis en af efterskolekammeraterne ikke helt lever op til værdigrundlaget i en given situation, så kan de godt finde på at sige: “Det er ikke særligt STÆR”! 

Gymnastikken

Gymnastikken har altid været den røde tråd i hverdagen, og den skaber et stærkt fællesskab, der spreder ringe i vandet på hele efterskolen. 

Efterskoleeleverne skal på forhånd have interesse for idræt og bevægelse – særligt gymnastik. Alle elever har obligatorisk gymnastik, hvilket medfører mange opvisninger på og udenfor skolen. 

Udover de obligatoriske gymnastiklektioner skal eleverne vælge enten TeamGym, springgymnastik, parkour, dans eller acrobatik som linjefag. 

Skolens logo

Sorø Gymnastikefterskole Logo

Historisk tidslinje

2020 til nu – bestyrelsesformand Ulrik Levfre

2020 – Udvidelse af elevantalet fra 184 til 210

Sorø Gymnastikefterskole 2020
Sorø Gymnastikefterskole i 2020 set fra dronehøjde.

2020 – Indvielse af Opvisningscentret

Sorø Gymnastikefterskole udvider i 2020 elevtallet fra 184 til 210. Samtidig blev Opvisningscentret på mere end 3.125 m2 indviet. Det er skolens største byggeri i nyere tid og blandt de mest moderne i Danmark – faktisk verdens første Opvisningscenter.

Sorø Gymnastikefterskole er for alvor tilbage på sporet med udgangspunkt i mange af de kvaliteter, som den oprindelige højskole bragte med sig.

Opvisningscenter 2020
Opvisningscenteret var bygget færdigt i 2020 med siddepladser til 1.000 mennesker.

Opvisningcenter opvisning 2020
Årgang 2019/20 laver den første opvisning i Opvisningscenteret i 2020.

2018 – Skolen købte 12 hektar jord rundt om skolen for at sikre fremtiden.

Værdigrundlaget blev ændret til “SGE er en grundtvig-koldsk efterskole, der bygger på værdierne; sammenhold, tillid, ærlighed, respekt”.

2017 – Bestyrelsen besluttede at nedlægge 9. klasse efter årgang 2017-18

2016 – Indvielse af det nye Parkourcenter (30. okt)

2013 – 125 år jubilæum som selvejende institution

Der blev afholdt et stor jubilæumsshow med flere hundrede tilskuere. Samme år blev skolen udvidet fra 144 til 166 elevpladser. 

2012 – Det var en spændende tid i skolens historie

Det nye Springcenter blev indviet d. 25. febr. 2012 sammen med et elevhold på 100. Springcenteret blev hurtigt et tilløbsstykke. 

Skolen kunne fejre 85 års jubilæum som efterskole og 40 års jubilæum på matriklen Topshøj.

2010 – Nyt navn fra Sorø Ungdomsskole til Sorø Gymnastikefterskole

Oversigtsbillede af Sorø Gymnastikefterskole 2012

2009 til nu – Forstander Karsten Haim

Karsten Haim var ansat som lærer fra 1996 til 2003. Herefter var han forstander på Brøderup Ungdomsskole fra 2003 – 2008 for så at vende tilbage til Sorø Ungdomsskole som forstander i 2009.

2008-2020 – Bestyrelsesformand Susanne Qwist

2008 – En visionær bestyrelse og ledelse

Det var et stort vendepunkt, da Susanne Qwist blev bestyrelsesformand. Susanne kom med nye visioner for skolen, og ville gerne føre skolen ind i fremtiden. Susanne satte barren højt sammen med resten af bestyrelsen.  

Karsten Haim blev ansat som forstander, og målet var klart – Sorø Ungdomsskole skulle hurtigt bringes tilbage på gymnastiksporet, og der blev arbejdet hårdt for at få gymnastikprofilen tilbage.  

Arbejdet med at bygge et moderne springcenter blev sat i gang. Det var et kæmpe sats – men en nødvendighed for at øge interessen for skolen igen. Banken blev præsenteret for de store byggeplaner. Byggeriet af Springcenteret blev en stor gevinst for skolen, og elevtallet voksede igen. 

Indvielse af springcenteret i 2012
Indvielse af springcenteret i 2012. Bestyrelsesformand Susanne Qwist slår et søm i den nye fane.

2006-2008 – Forstander Søren Dahlstrøm Nielsen

Endnu en ny forstander blev ansat, og det blev Søren Dahlstrøm Nielsen. Han kom til med en helt ny ledelsesstil, hvor mange af de faste rammer blev fjernet, og der blev indført en mere afslappet holdning til regler og struktur.  

Sorø Ungdomsskole mistede mere og mere sin oprindelige profil. Søren vægtede ikke gymnastikken, og den blev fortsat nedprioriteret. Det og andre omstændigheder medvirkede til, at Sorø Ungdomsskole efterfølgende mærkede en vigende interesse. 

2004-2006 – Forstander Lise Brønnum

Sorø Ungdomsskole fik med Lise Brønnum ved roret en bredere profil, og blev mere friluftsorienteret. Ledelsesstilen var mere blød, og fokus blandt eleverne var mere på socialt samvær.  

Gymnastikken blev ikke prioriteret som tidligere, og det samme galt udviklingen af gymnastik- og idrætsfaciliteterne. I denne periode blev Sorø Ungdomsskole overhalet inden om af andre efterskoler, som havde større fokus på gymnastikken, og som havde bedre springfaciliteter. 

2003-2008 – Bestyrelsesformand Bernt Juul Pedersen

2002 – Pejsestuen blev bygget

1996-2003 – Bestyrelsesformand Jørgen Neerup Jensen

1994 – Gymastikhallen blev bygget og indviet

Den havde en af de første springgrave i Danmark. Gymnastikhallen var med til at sætte rammerne for den nye udvikling af gymnastikken på Sjælland, og den blev et stort trækplaster. 

Rejsegilde på springhallen 1994
Indvielse af springgrav 1994
Indvielse af springgrav 1994 – første spring.

1988-2004 – Forstander Jørgen Kristoffersen

Jørgen Kristoffersen var ansat som lærer fra 1971 til 1988. Herefter var han forstander ind til 2004. 

1988 – Nyt logo blev taget i brug

I forbindelse med skolens 100 års jubilæum blev et nyt logo tegnet af Inge Kokholm. Tæppet med skolens logo pryder stadigvæk skolen som en del af historien. Selve vævearbejdet blev udført af Inge Duedahl, som var en fantastisk dygtig væver. Det tog Inge Duedahl 1 ½ år at væve tæppet med skolens logo. Tæppet blev skænket af Egholtfondet, og hænger på Glasgangen. 

100 år jubilæum og logo indvies 1988
Tæppet blev afsløret for elever og medarbejdere i 1990.

1987-1988 – Forstander Anders Munk

1981 – Idrætshallen blev indviet

Byggeriet af den nye idrætshal kostede 3 millioner kr. Det var nu muligt at afholde store gymnastikopvisninger. 

Indvielse af Idrætshallen 1981
Gymnastikopvisning med skolens elever til indvielsen af idrætshallen i 1981.

1980 – En eftertragtet Ungdomsskole

Op gennem 1980’erne fortsatte Sorø Ungdomsskole med at være en eftertragtet skole med et gennemsnitligt elevtal på ca. 90 – 100 elever pr. årgang, som var fordelt på 9. og 10. klasse.  

Skolen havde en profil på 3 ben – gymnastik, håndværk og en boglig linje. Skolen var kendt for sin stærke gymnastikprofil og nogle flotte gymnastikopvisninger. Mange elever kom primært for gymnastikkens skyld, og Ungdomsskolen var en af de førende skoler med fokus på gymnastik, som havde stor søgning fra gymnastikforeningerne på hele Sjælland.  

Oversigtsbillede af Sorø Ungdomsskole 1980

1976 – 1996 – Bestyrelsesformand Henning Olsen

1975-1987 – Forstanderpar Connie & Jens Aage Helmig

Jens Helmig fik præsteembede i Jylland, og de måtte begge flytte.

1972 – Bygning af de lange beboelsesfløje 

Spaden blev sat i jorden d. 5. januar 1972. Der var strenge tidsfrister, fordi eleverne skulle møde den 3. september, men håndværkerne holdt tidsfristen. Byggeriet kostede godt 4 millioner kr. 

Inden da (1971) var en handel kommet i stand med skolens nabo Gunnar Christensen, som afgav 7 tdr. land. til en ny idrætsplads og andre kommende udvidelser.  

Byggeri af elevfløj på Topshøj 1970
Byggeri af elevfløjen på Topshøjvej med ombygning af den gamle Sorø Centralskole.

1971 – Den nye ungdomsskole blev indviet

Det var svært at sige farvel til den gamle skole på Banevej, men da alle mindesten var blevet flyttet til Topshøj, hvilede skolen igen i sig selv, og alle glædede sig til at føre skolen videre på den nye adresse. 

Mindesten flyttes 1971
Den store mindesten fra Banevej flyttes til Topshøj.

Den festlige indvielse af skolen fandt sted d. 14. oktober 1971 med 200 indbudte gæster. Skolens formand Paul Honoré holdt indvielsestalen og sagde bl.a.:  

“Vi vil ønske på denne indvielsesdag, at skolen her må få livsbetydning for de unge i en periode af deres tilværelse, hvor alt gærer og bryder i dem. At der må gives solide kundskaber, så de kan få en chance for at klare sig i vort samfund, og at de her på skolen må møde et godt hjems atmosfære. Skolen for livet – skolen, der sætter i gang, gør levende og ruster til livet”. 

Den næste taler var forstander Bramsen, som udtalte: “Jeg tror, at ungdomsskolen har en god fremtid foran sig, men skal den blomstre fremover, må vi også tro på dens sag og have tro og tillid til den ungdom, som bliver os betroet: Tvivl er dødens og gravens klang. Tro er livets og sejrens sang. Det er mit ønske, at Sorø Ungdomsskole i fremtiden må blive skønsomhedens og den sunde fornufts skole. En skole, hvor det unge menneske kan finde tryghed og glæde. En skole, der kan vise ungdommen den rette vej ud i livet. Kærligheden, pligtens og samvittighedens vej”.  

Nye elever ankommer på Topshøjvej 1972-1973
I 1972 er Sorø Ungdomsskole klar til at modtage nye elever.

1970 – Sorø Ungdomsskole flyttede til Topshøjvej 50

Et mageskifte med Sorø Kommunes Centralskole i Topshøj kom i stand. Det var en stor og krævende beslutning, som både skulle godkendes i bestyrelsen, repræsentantskabet, Sorø byråd, ministeriet og direktoratet. Alt gik dog lettere, end vi havde håbet – takket være den ihærdige formand Paul Honoré.  

Dette mageskifte fik meget stor betydning for Sorø Ungdomsskole

1965-1976 – Bestyrelsesformand Paul Honore

1952-1965 – Bestyrelsesformand Kai Sinding-Jensen

Sorø Ungdomsskole og mindestenen

1951-1976 – Forstanderpar Sofie & Knud Aage Bramsen

I 1951 henvendte Anders Jørgensen sig til ministeriet, hvor han tilbød at overdrage skolen, så den kunne blive til en selvejende institution med lærer Knud Aage Bramsen som forstander. Ministeriets vurderingsfolk beså skolen sammen med kongelig bygningsingeniør Hauning, og de godkendte, at skolen kunne blive til en selvejende institution med lærer Knud Aage Bramsen som forstander. Købesummen var på 150.000,- kr.  

Den 1. okt. 1951 overtog forstanderparret Sofie og Knud Aage Bramsen ledelsen af Sorø Ungdomsskole. De havde været lærerpar på skolen i 2 omgange fra 1941-42 og fra 1944-45. Sofie og Knud Aage Bramsen var forstanderpar i 25 år, og i hele den periode havde skolen stor fremgang.  Skolen blev besøgt af i alt 30.000 elever med et gennemsnit pr. år på 120 elever.   

Sofie og Knud Aage Bramsen

1950-1951 – Anders Jørgensen og hans hustru stod med en tom skole

Der var ingen elever, ingen forstander og ingen godkendelse. Skolen måtte lukke for en stund.

Oversigtsbillede over Topshøj Centralskole ca. 1940 (Sorø Ungdomsskole er ikke flyttet her ud endnu).

1948-1950 – Anders Jørgensen forpagtede skolen til lærer Kristian Støckel

Det var en trist periode for skolen, da elevtilgangen til skolen svigtede, og svandt så langt ind, at statstilskuddet til skolen blev frataget. Det var en stor sorg for forstander Støckel og hans hustru, der havde kæmpet en kamp for at skolen kunne overleve. Det var også en sorg for Anders Jørgensen og hans hustru, der på dette tidspunkt havde ejet Sorø Ungdomsskole i 17 år.   

1933-1947 – Forstanderpar Johanne Willie & Anders Jørgensen

I 1933 købte landbrugslærer Anders Jørgensen Sorø Ungdomsskole. Anders Jørgensen og hans hustru, Cand.polyt, Johanne Willie Jørgensen var undervisere på Ankerhus Seminarium, før de købte skolen. Forstanderparret var meget afholdte af eleverne, og skolen gik stødt og godt gennem de svære krigsår. I de 18 år, hvor de ejede skolen, gjorde de et stort arbejde i den frie ungdomsskole.   

1927 – Sorø Højskole skiftede navn til Sorø Ungdomsskole

Sorø Ungdomsskole

1927-1933 – Forstander Fjeldbo

Realskolelærer Fjeldbo overtog Sorø Højskole. Han var ikke højskolemand, og derfor omdannede han skolen til en ungdomsskole med præliminærkursus. Denne blomstringstid varede kort, så efter 5 års forløb tog ministeriet statstilskuddet fra skolen. Nu måtte Fjeldbo opgive skolen med en prioritetsgæld på 42.000,- kr. Skolen havde desværre en dårlig økonomi i denne periode. 

1923-1927 – Forstander Vilhelm Larsen

Wilhelm Larsen var tidligere lærer på Vallekilde Højskole. Købesummen var 60.000,- kr., og udbetalingen til prioritetsgælden var på 18.000,- kr. Elevtilslutningen til skolen svigtede, så med alt for få elever blev det en hård kamp for det afholdte forstanderpar, så de måtte sælge skolen og flytte til Canada, hvor Larsen blev præst. I 1927 sluttede Sorø Højskoles historie.  

1900-1922 – Forstander A. D. Dalsgaard

Kristian Bjerre solgte skolen til A. D. Dalsgaard. Dalsgaard var tidligere lærer på Askov Højskole, og Dalsgaard var en meget dygtig og afholdt forstander, der gjorde et stort arbejde på skolen i 22 år. Han var folkelig i Grundtvigs ånd. I 1923 solgte A. D. Dalsgaard skolen til lærer Wilhelm Larsen.     

Sorø Ungdomsskole fra luften

1888-1900 – Forstander Kristian Bjerre

Den 18. april 1888 blev grundstenen nedlagt, og den 25. september 1888 blev Sorø Højskole indviet. Forstander Kristian Bjerre, Pastor Møller og hans hustru Jutta Bojsen Møller var ejere af skolen. Det blev en blomstringstid for højskolen, og med disse dygtige mennesker kom skolen op på 150 elever.   

1882-1887 – Frederik Martin startede Sorø Højskole på Banevej i Sorø

Den 5. januar 1883 blev Sorø Højskole oprettet på redaktør Frederik Martin og hans redaktionssekretær fra Ringsted Folketidende Peder K. Toksvigs initiativ. Toksvig havde lærereksamen med i bagagen, og han blev indsat som fungerende forstander fra januar til august 1883, hvor højskolelærer Peder Svegaard overtog forstanderhvervet. Peder Svegaard var forstander til 1887, hvor statstilskuddet blev frataget skolen. 

Sorø Højskole – Fordragssalen 1890

Krigshistorie fra 1945

Fra 1945 blev Gymnastikefterskolens nuværende bygninger brugt til at huse ungarske soldater: 

Der ankom ca. 12.000 ungarske soldater til Danmark i januar 1945. De var blevet tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste. De skulle modtage militær træning i Danmark. I Sorø blev de indkvarteret på Topshøj Centralskole (nu Sorø Gymnastikefterskole), i Sorø Hallen og på Frederiksberg skole. Eleverne blev i stedet sat i skole på stationen, stolefabrikken og i menighedshuset på Næstvedvej. 

Topshøj Centralskole 1045

Ungarn var allieret med Tyskland under 2. verdenskrig, men de ungarske soldater følte ikke alle stor sympati med den tyske besættelsesmagt. Flere beretninger nævner møder med ungarerne i Sorø i 1945. Fælles for dem var, at de beskrev ungarerne positivt. ”Vi syntes, at ungarerne var nogle søde og rare mennesker.” 

I Sorø blev en gruppe ungarske soldater indkvarteret i kælderen under Louisestiftelsen på Feldskovvej. De skulle gå sabotagevagt på banelinjen. Tyskerne stolede ikke helt på ungarerne, og derfor var der en tysker med, når ungarerne gik vagt. På den måde kunne tyskerne kontrollere, at ungarerne udførte deres patruljering efter reglementet. 

De ungarske soldater boede dér til krigens slutning, og de var lykkelige, da de kunne tage hjem. De kom jævnligt forbi gårdene og spurgte, om de kunne få et æg el.lign., og det fik de som regel. I Sorø snakkede man altid om ungarerne, som nogle rare mennesker, der bestemt ikke var i krig med danskerne. 

Tysk patrulje i Sorø 1945

Kilde: Museum Vestsjælland

Fra Banevej 30 til Frederiksgårdvej

Artikel skrevet af Sorøs borgmester Gert Jørgensen til “Jul i Sorø 2019”.

Uenigheder og den anden industrielle revolution

Hvilken betydning har politiske beslutninger og industriel innovation for udviklingen af et land, en bydel eller en vej? I dette tilfælde helt præcist for adressen Banevej 30 på Frederiksberg i Sorø.

Her er historien om en »riffelforenings« rolle i en mulig borgerkrig samt en højskoles udvikling til en succesrig ungdomsskole og se- nere gymnastikefterskole med start på Banevej 30. Dette er også historien om en adresse, som gennem mange år har haft mange forskellige opgaver i den kommunale tjeneste og derigen- nem har givet borgere mange minder for livet i fællesskabets ånd.

Det hele begyndte med udbygningen af jernbanen i 1850’erne fra Roskilde via Sorø til Korsør over Fyn og til Esbjerg. Herfra var der med dampskibe forbindelse til bl.a. England og Amerika. Muligheden for samhandel med hele verden udviklede sig med lynets hast og havde en stor betydning for udviklingen i Danmark. Den anden industrielle revolution var med udgangspunkt i jernbaneudbygningen sat i gang omkring år 1850.

Placering af stationen syd for Sorø by

Det var nødvendigt at placere jernbanestationen i behørig afstand fra Sor-øen (Sorø by), da byen dengang helt var omgivet af vand. Placeringen af stationen mod syd gav bedst mening. Banevej blev landgangen fra stationen til Sorø by via Priorgade og Boldhusgade. Vejen blev etableret med en smuk allé, og senere blev flere store, smukke villaer bygget på Frederiks-bergsiden. Skulle man om aftenen nå tørskoet fra stationen og ind til Sorø, skulle man sigte og gå mellem Borgmesterens to øjne – gadelamper – som anviste den sikre og trygge vej ind til byen.

Sorø Højskole – personalet 1890

Markedsmekanismerne udfordrede Sorø og hele verden

Den globale udbygning af jernbanenettet og dampskibene medførte en markant stigende verdenshandel med skærpet konkurrence til følge. Danmark var dengang et landbrugsland, som var meget afhængigt af salg af sin korn- produktion. Men Amerika oversvømmede Europa og Rusland med korn. Det betød stærkt faldende priser og en markant lavere korneksport fra Danmark. For at imødegå denne negative udvikling var det nødvendigt at omlægge produktionen til eksport af svin, kreaturer, smør og flæsk, der senere blev forædlet ved røgning og saltning til en af Danmarks store eksportsucceser – bacon. Men Danmark blev hårdt ramt af arbejdsløshed, og der var lagt op til en politisk kamp mellem Venstre og Højre.

Kong Christian d. 9 blander sig

Folketinget og Landstinget var i kamp i forlængelse af 1866-forfatningen. Venstre ønskede reformer og kæmpede mod flere Højre-ministerier. Men Christian d. 9 ønskede ikke et Venstre-ministerium og pålagde den kon- servative konseilspræsident Jacob B. S. Estrup at danne regering. Estrup var født i Søgade i Sorø i 1825, og hans far Hector Estrup, som var historiker, blev samtidig med B.S. Ingemann ansat som lektor ved Sorø Akademi i 1822. På Akademiet mødtes Hector Estrup med B.S. Ingemann og N.F.S. Grundtvig, der som romanforfattere bl.a. bidrog til udbredelsen af den litterære danske nationalisme. Grundtvig bidrog med mange udviklingstiltag i Danmarks guldalder – herunder etablering af Folkehøjskolen.

Sorø Højskole 1900

Risiko for borgerkrig i Danmark

Modstanden mod Estrups regering fortsatte, og forskellige steder i landet gjorde man sig klar til kamp. Man organiserede de såkaldte »riffelforeninger«, hvor man samlede våben sammen til kampen mod styret – risikoen for en borgerkrig var overhængende. I Sorø holdt

foreningen til i »Fremskridtsbygningen«, som dengang også hed »Axelhus« i Storgade nr. 50. Forretningsfører var Sorø Folketidendes redaktør Frederik Martin. Han arbejdede tæt sam- men med højskolefolket, som til stadighed gjorde sig tanker om en dansk folkeoplysning og en reform af statsstyret i Danmark. Begge dele med udgangspunkt i N.F.S. Grundtvigs tanker.

Højskolens udflytning til Banevej 30 på Frederiksberg

Sorø Højskole blev oprettet i »Fremskridtsbygningen« i 1883, og Peter Svegaard blev ansat som forstander i august 1883. Men da Svegaard i 1885 deltog i opfordringen til at stifte en »riffelforening« i Sorø, reagerede myndigheden med at fratage højskolen statstilskuddet. Med henblik på at imødegå den økonomiske ud- fordring etablerede Peter Svegaard i 1886 den bog- og papirhandel, som eksisterer den dag i dag og nu ligger i Storgade nr. 31 under navnet Svegård Bog & Idé.

Det var dog ikke muligt at få økonomien til at hænge sammen, hvorfor højskolen i 1888 blev overdraget til kapellan Kristian Bjerre og fru Jutta Bojsen Møller. Herefter blev højskolen etableret på Banevej 30 på Frederiksberg.

Forstander Frederik Martin 1895

Stor succes og fremsynede undervisere

Højskolen fik hurtigt 150 elever og tiltrak fremsynede undervisere. To af de første undervisere var Eline Eriksen og Magdalene Lauridsen, som senere oprettede Sorø Husholdningsskole på Holbergsvej i Sorø by. Magdalene Lauridsen oprettede endvidere også få år senere Ankerhus Husholdningsseminarium tæt ved Pedersborg sø – som flytter fra Sorø til Slagelse i 2021.

Fra højskole til ungdomsskole og gymnastikefterskole

Højskolen optog både kvinder og mænd, men var i visse perioder alene en
kvindehøjskole. Over tid blev eleverne yngre, og fra 1927 førtes skolen videre som en ren ungdomsskole frem til 1972. Så flyttede ungdomsskolen til Topshøjvej 50 og blev i 2010 til Sorø Gymnastikefterskole. Et meget stort aktiv for Sorø Kommune, som inden længe udvider faciliteterne til mere end 20.000 m2. Gymnastikefterskolen tiltrækker hvert år 180- 200 elever fra hele Danmark og udlejer deres gymnastikfaciliteter til mange forskellige gymnastikforeninger fra hele Sjælland.

Sorø Kommune erhverver Banevej 30 – Ungdomsklub med fredagsdiskotek

I 1972 mageskifter Sorø Kommune med Sorø Ungdomsskole ejendommen beliggende Banevej 30 med ejendommen beliggende på Topshøjvej 50, og der indrettes bl.a. skatteforvaltning og ungdomsklub. Senere kommer der radioamatører til i »Tårnet« – som var blevet bygget til, da højskolen mødte modstand mod at bygge mere på grunden. Derfor måtte man bygge i højden.

Mange unge mennesker har mødtes i ungdomsklubben. Der var mange gode fredage med øl gemt i hækken, købt hos købmand Kaj Andreasen ved stationen. Om fredagen var der nemlig diskotek og udvidet åbningstid til kl. 23.00.

Sorø Ungdomsskole 1965

Politisk beslutning og opgør samt faldende børnetal muliggør et salg

Bygningerne på Banevej 30 var efter mange års flittig brug til mange forskellige formål ved at være udtjent. Gymnastiksalen og dens 1. sal – som var den nyeste del af bygningskomplekset – husede Den musiske Skole. Driftsudgifterne til el, varme og nødtørftig vedligeholdelse oversteg 0,5 mio. kr. om året. Byrådet havde vedtaget en strategi om at sælge de bygninger, der ikke var behov for. Ønsket var færre, men bedre kvadratmeter, og dermed en mere optimal anvendelse af den kommunale bygningsmasse. I perioden 2014-2018 er antallet af kommunale bygningskvadratmeter reduceret fra 185.000 m2 til 152.000 m2 til trods for, at indbyggertallet er steget.

En henvendelse fra en potentiel køber af Banevej 30 gav en god ide om at flytte Den musiske Skole ind i Borgerskolens 1975-bygning. Fraflytning fra kommunen og små fødselstal i perioden 2008-2013 medførte et fald på over 500 skolebørn i kommunen. Til trods for, at antallet af skoler i kommunen efter kommunesammenlægningen var reduceret fra 11 til 7, stod store dele af Borgerskolens 1975-bygning nemlig tom.

Når en kommune skal sælge ud af sine ejendomme, skal de i offentligt udbud, med mindre der er tale om salg til almennyttige formål. Derfor blev Banevej udbudt til salg med en fastsat mindstepris. Der kom to bud på ejendommen. Den ene byder ønskede at anvende ejendommen til flygtningecenter og den anden til lejeboliger.

Til trods for, at buddet med et ønske om at anvende ejendommen til flygtningeformål var højere, valgte byrådet efter en stor politisk debat at sælge ejendommen til Brand af 1848 Fond ved formand Ib Hahn Andersen, som ønskede at etablere 29 nye lejeboliger. Det skulle desværre blive det sidste af mange bygningsværker, som blev opført i Sorø Kommune på initiativ af det meget afholdte byrådsmedlem Ib Hahn Andersen, da vi desværre måtte tage afsked med ham tilbage i 2016.

Årsagen til, at byrådet besluttede at sige nej til et flygtningecenter, var, at kommunen ville komme til at betale for den istandsættelse, som ville følge med, i form af stigende kommunale udgifter ved at placere flygtninge på centret. Ved at sælge med henblik på etablering af flere boliger ville kommunen få flere indtægter fra de borgere, som ville flytte ind i de nye boliger.

De nye boliger står nu færdige, og alle er lejet ud. Nybyggeriet blev således en stor gevinst for Frederiksberg og Sorø Kommune. Den musiske Skoles indflytning til Borgerskolen er endvidere også blevet en kæmpe succes.

Banevej 30 bliver til Frederiksgårdsvej 1-29

Selvom det danske alfabet indeholder 29 bogstaver, så ønskede bygherren et nyt vejnavn frem for Banevej 30 – A til Å. Man ønskede i stedet at mindes den person, som har lagt navn til Frederiksberg – nemlig Frederikke, som var gift med ejeren af den vejrmølle, som tidligere lå på det lille bjerg, hvor Vesthhuset ligger i dag. Frederikkes Bjerg blev hurtigt i daglig tale til Frederiksberg. Navngivningen af vejen gav et par utilfredse henvendelser fra lokale historikere, men byrådet valgte at imødekomme bygherrens ønske, selvom vejen måske godt i stedet kunne have heddet Frederikkes Møllevej frem for Frederiksgårdsvej.

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål?

Vi vægter både de boglige og de idrætslige fag højt. Vi har desuden stor fokus på gymnastik, som bruges til at forbedre dig i mange andre fag. Hvis du ikke har fundet svar på alle dine spørgsmål, så har vi lavet en FAQ, hvor du kan finde svar på de mest normale spørgsmål…

Spændende arrangementer

Der er altid fuld fart på SGE. I løbet af året har vi mange spændende arrangementer for både børn og voksne.

Se alle arrangementerne i årskalenderen.