Historie

Sorø Gymnastikefterskole er en grundtvigisk/koldsk efterskole beliggende i Sorø tæt ved Sorø sø og Tystrup-Bavelse søerne. Den blev opført i 1888 og er siden blevet flyttet og ombygget mange gange, så den i dag huser 210 elever fordelt på 10. klassetrin. I dag er det Sjællands største efterskole (9. august 2020).

Sorø Gymnastikefterskole (tidligere Sorø Højskole og Sorø Ungdomsskole) tilbyder sine elever boglige fag, der forventes afsluttet med Folkeskolens afgangsprøve. Undervisningen centrerer sig dog om kropslige fag og aktiviteter. På Sorø Gymnastikefterskole er det dig, dit liv og din udvikling, der i fokus. Vi har i sinde at lære dig at blive klogere på dig selv, så du kan tage ansvar for dit eget liv og bidrage til fællesskabet. Gymnastikken er den røde tråd i hverdagen. Den skaber et stærkt fællesskab, der spreder ringe i vandet til hele efterskolen.

Sorø Gymnastikefterskole fødselsdag er d. 25. september.

Stærke traditioner

Efterskolen er en veletableret skole med gode faciliteter, værdifulde traditioner og et stærkt netværk. Tidligere brugte skole mottoet:

“Forankret i det gamle – åben for det nye”

Værdigrundlag

I 2019 blev værdigrundlaget omskrevet;

“SGE er en grundtvigsk efterskole der bygger på værdierne”

• sammenhold
• tillid
• ærlighed
• respekt

= STÆR

Gymnastikken

Efterskoleeleverne fordres interesse for idræt og bevægelse, særligt gymnastik. Alle elever har obligatorisk gymnastik, hvilket medfører mange opvisninger på og udenfor skolen.

Udover de obligatoriske gymnastik lektioner skal eleverne vælge mellem linjefag i rytmisk gymnastik, springgymnastik, dans, parkour og teamgym.

Skolens logo

Historisk Tidslinje

2020-nu – Bestyrelsesformand Ulrik Levfre

2020 – Udvidelse af elevantalet fra 184 til 210

2020 – Indvielse af opvisningscenter. Skolens største byggeri i nyere tid

Sorø Gymnastikefterskole udvider i 2020 elevtallet fra 184 til 210. Samtidig blev Opvisningscentret på mere end 3.125 m2 indviet. Det er skolens største byggeri i nyere tid og blandt de mest moderne i Danmark – faktisk verdens første Opvisningscenter.

Sorø Gymnastikefterskole er for alvor tilbage på sporet med udgangspunkt i mange af de kvaliteter, som den oprindelige højskole bragte med sig.

2018 – Skolen køber 12 ha. jord rundt om skolen for at sikre fremtiden

2017 – Bestyrelsen beslutter at nedlægge 9. klasse efter årgang 17-18

2016 – Indvielse af nyt parkourcenter (30. okt)

2013 – 125 år Jubilæum som Selvejende Instutition

Den 30. november 2013 fylder skolen 125 års jubilæum som selvejende Instution. Der afholdes et stor jubilæumsshow med flere hundrede tilskuere. Samme år udvider skole fra 144 til 166 elevpladser.

2012 – Det er en spændende tid i skolens historie

Springcenter indvies 25. feb. 2012 og bliver hurtigt et tilløbsstykke. Samtidig har skolen 85 år jubilæum som efterskole 40 års jubilæum på matriklen Topshøj.

2010 – Nyt navn fra Sorø Ungdomsskole til Sorø Gymnastikefterskole

2009-nu – Forstander Karsten Haim

Karsten starter som lærer i 1996-2003 og er forstander på Brøderup Ungdomsskole 2003-2008 for så at vende tilbage til Sorø.

2008-2020 – Bestyrelsesformand Susanne Qwist

2008 – En visionær bestyrelse og ledelse

Det store vendepunkt bliver, da Susanne Qwist bliver bestyrelsesformand. Susanne har nye visioner for skolen og vil gerne føre skolen ind i fremtiden. Susanne sætter barren højt sammen med resten af bestyrelsen. Karsten Haim bliver ansat som forstander, og målet er klart – Sorø Ungdomsskole skal hurtigt tilbage på gymnastiksporet. I 2010 ændrer skolen navn til Sorø Gymnastikefterskole, og der bliver arbejdet hårdt for at få gymnastikprofilen tilbage. 

Arbejdet med at bygge et moderne springcenter sættes i gang. Det er et kæmpe sats, men nødvendig for at øge interessen for skolen igen. Banken bliver præsenteret for de store byggeplaner, og i 2012 kan det nye springcenter indvies med 100 elever. Byggeriet af springcenteret bliver et af mange vendepunkter for skolen, og elevtallet vokser igen.

2006-2008 – Forstander Søren Dahlstrøm Nielsen

Der skulle endnu en ny forstander til, og det blev Søren Dahlstrøm Nielsen. Han kom til med en helt ny ledelsesstil, hvor mange af de faste rammer blev fjernet, og der blev en mere afslappet holdning til regler og struktur. Sorø Ungdomsskole mister mere og mere sin oprindelige profil. Søren er vægter ikke i gymnastikken, og den bliver fortsat nedprioriteret. Gymnastiklærerne brænder dog stadigvæk for at give eleverne en god gymnastikoplevelse. Det og andre omstændigheder gjorde at Sorø Ungdomsskole efterfølgende mærker en vigende interesse.

2004-2006 – Forstander Lise Brønnum

2004 – En bredere efterskoleprofil

I 2004 takker forstander Jørgen Kristoffersen af efter 16 år som forstander. Den nye forstander blev Lise Brønnum, og med hende ved roret bliver profilen bredere og mere friluftsorienteret. Ledelsesstilen er mere blød, og fokus blandt eleverne er mere på socialt samvær. Gymnastikken bliver ikke prioriteret som tidligere, og det samme gælder udviklingen af gymnastik- og idrætsfaciliteterne – f.eks. et springcenter. I denne periode bliver Sorø Ungdomsskole overhalet inden om af andre efterskoler, som vil gymnastikken mere.

2003-2008 – Bestyrelsesformand Bernt Juul Pedersen

2002 – Pejsestuen bygges

1996-2003 – Bestyrelsesformand Jørgen Neerup Jensen

1994 – Gymastikhallen bygges (en af de første springgrave)

I 1994 bygges gymnastiksalen, som har en af de første springgrave i Danmark. Gymnastiksalen er med til at sætte rammerne for den nye udvikling af gymnastikken på Sjælland og det bliver et stort trækplaster.

1988-2004 – Forstander Jørgen Kristoffersen

Jørgen Kristoffersen starter som lærer i 1971-88 og han bliver herefter forstander til 2004.

1988 – Nyt logo tages i brug

Logo’et er tegnet af Inge Kokholm i forbindelse med skolens 100 års jubilæum. I skolens forhal hænger tæppet med skolens logo som er skænket af Egholtfondet.

Inge Kokholm har tegnet tæppet og selve væve arbejdet er lavet af Inge Duedahl som var en fantastisk dygtig væver. Det tog Inge Duedahl 1½ år at væve tæppet med skolens logo.

1976-1996 – Bestyrelsesformand Henning Olsen

1980 – En eftertragtet Ungdomsskole

Op gennem 1980’erne fortsætter Sorø Ungdomsskole med at være en eftertragtet skole med gennemsnitligt årselevtal på omkring 90-100 elever i 9. og 10. klasse. Skolen havde en profil på tre ben – gymnastik, håndværk og en boglig linje. Skolen var kendt for sin stærke gymnastikprofil og flotte gymnastikopvisning. Mange elever kom primært for gymnastikkens skyld, og Ungdomsskolen var en af de førende skoler med fokus på gymnastik, som havde stor søgning fra gymnastikforeningerne fra hele Sjælland. I 1981 bygges idrætshallen til en pris på 3 millioner kr. som giver skolen mulighed for at afholde store gymnastikopvisninger.

Ved skolens 100 års jubilæum i 1988 præsenteres et nyt logo tegnet af Inge Kokholm. Tæppet med skolens logo pryder stadig skolen som en del af historien. Tæppet er skænket af Egholtfondet.

1981 – Idrætshallen bygges

1987-1988 – Forstander Anders Munk

1975-1987 – Forstanderpar Connie & Jens Aage Helmig

Jens Helmig får præsteembed i Jylland og de begge må flytte.

1971 – Den nye ungdomsskole indvies

Alle glædede sig til den nye skole, men det var svært at sige farvel til den gamle skole på Banevej. Men da alle mindesten var flyttet til Topshøj, hvilede skolen igen i sig selv på den nye adresse. 

Den festlige indvielse af skolen fandt sted den 14. oktober 1971 med 200 indbudte gæster. Skolens formand Paul Honoré holdt indvielsestalen og sagde bl.a.: 

“Vi vil ønske på denne indvielsesdag, at skolen her må få livsbetydning for de unge i en periode af deres tilværelse, hvor alt gærer og bryder i dem. At der må gives solide kundskaber, så de kan få en chance for at klare sig i vort samfund. Og at de her på skolen må møde et godt hjems atmosfære. Skolen for livet – skolen, der sætter i gang, gør levende og ruster til livet.

”Den næste taler var forstander Bramsen, som udtalte: “Jeg tror, at efterskolen har en god fremtid foran sig, men skal den blomstre fremover, må vi også tro på dens sag og have tro og tillid til den ungdom, som bliver os betroet: Tvivl er dødens og gravens klang. Tro er livets og sejrens sang. Det er mit ønske, at Sorø Ungdomsskole i fremtiden må blive skønsomhedens og den sunde fornufts skole. En skole, hvor det unge menneske kan finde tryghed og glæde. En skole, der kan vise ungdommen den rette vej ud i livet. Kærligheden, pligtens og samvittighedens vej”. 

1970 – Sorø Ungdomsskole flytter til Topshøjvej 50

Et mageskifte med Topshøj Centralskole. Det mest betydningsfulde for Sorø Ungdomsskole i 1970 var, at muligheden for et mageskifte med Sorø Kommunes Centralskole i Topshøj kom i stand. Det var en stor og krævende beslutning, som både skulle godkendes i bestyrelsen, repræsentantskab, Sorø byråd, ministerium og direktorat. Alt gik dog lettere, end vi havde håbet, takket være den ihærdige formand Paul Honoré. 

Handelen kom i stand i 1971, og det var muligt at købe 7 tdr. land af skolens nabo, Gunnar Christensen, så skolen havde god plads til udvidelser og idrætsplads. Den 5. januar 1972 blev spaden sat i jorden. Byggeriet af de lange beboelsesfløje kostede godt 4 millioner kr. Der var strenge tidsfrister, fordi eleverne skulle møde den 3. september, men håndværkerne holdt tidsfristen. 

1965-1976 – Bestyrelsesformand Paul Honore

1952-1965 – Bestyrelsesformand Kai Sinding-Jensen

1951-1976 – Forstanderpar Sofie & Knud Aage Bramsen

I 1951 henvendte Anders Jørgensen sig til ministeriet, hvor han tilbyder overdragelse af skolen til en selvejende institution med lærer Knud Aage Bramsen som forstander. Ministeriets vurderingsfolk med kongelig Bygningsingeniør Hauning, beså skolen, og godkendte den til selvejende og med lærer Knud Bramsen som forstander, og med en købesum på 150.000 kr. 

Den 1. okt. 1951 overtog forstanderparret, Sofie og Knud Aage Bramsen ledelsen af Sorø Ungdomsskole. De havde været lærerpar på skolen to gange: 1941-42 og 1944-45. Her skal oplyses den store fremgang med skolen i de 25 år Bramsen var forstander. Skolen blev besøgt 30.000 elever i de 25 år, gennemsnit pr år 120 elever.  

1950-1951 – Jørgensen og hans hustru står med en tom skole

Der er ingen elever, ingen forstander og ingen godkendelse. Skolen må lukke for en stund.

1948-1950 – Jørgensen forpagtede skolen til lærer Kristian Støckel

Men nu svigtede elevtilgangen til skolen, og elevtallet svandt så langt ind, at statstilskuddet til skolen blev frataget. En stor sorg for forstander Støckel og hans hustru, der havde kæmpet en kamp for skolen for at overleve. Men det var også en sorg for Jørgensen og hans hustru, der på dette tidspunkt havde ejet Sorø Ungdomsskole i 17 år.  

1933-1947 – Forstanderpar Johanne Willie & Anders Jørgensen

I 1933 købte landbrugslærer Anders Jørgensen Sorø Ungdomsskole. Anders Jørgensen og hans hustru, cand.polyt. Fru. Wille Jørgensen var lærere ved Ankerhus Seminarium, før de købte skolen. Forstanderparret var meget afholdte af eleverne, og skolen gik stødt og godt gennem de svære krigsår. I 18 år, hvor de ejede skolen, gjorde de et stort arbejde i den frie ungdomsskole.  

1927 – Sorø Højskole skifter navn til Sorø Ungdomsskole

1927-1933 – Forstander Fjeldbo

Realskolelærer Fjeldbo overtager Sorø Højskole. Han er ikke højskolemand, derfor omdanner han skolen til ungdomsskole med præliminærkursus. Denne blomstringstid varer kort, så efter 5 års forløb tog ministeriet statstilskuddet fra skolen. Nu måtte Fjeldbo opgive skolen med en prioritetsgæld på 42.000 kr. Der er intet billede af Fjeldbo og skolen har desværre en dårlig økonomi i denne periode.

1923-1927 – Forstander Vilhelm Larsen

Wilhelm Larsen var tidligere lærer på Vallekilde Højskole. Købesummen var 60.000 kr., og udbetalingen til prioritet gælden var 18.000 kr. Elevtilslutningen til skolen svigtede, så med de få elever blev det en hård kamp for de to afholdte forstanderpar, så de måtte sælge skolen og flytte til Canada, hvor Larsen blev præst. I 1927 slutter Sorø Højskoles historie. Der findes desværre intet billede af Wilhelm.

1900-1922 – Forstander A. D. Dalsgaard

Kristian Bjerre sælger skolen til A. D. Dalsgaard. Dalsgaard var tidligere lærer på Askov Højskole og Dalsgaard var en meget dygtig og afholdt forstander, der gjorde et stort arbejde på skolen i 22 år. Han var folkelig i Grundtvigs ånd. I 1923 solgte A. D. Dalsgaard skolen til lærer Wilhelm Larsen.  

1888-1900 – Forstander Kristian Bjerre

Den 18. april 1888 blev grundstenen nedlagt og den 25. september 1888 indviedes Sorø Højskole. Forstander Kristian Bjerre, Pastor Møller og hans hustru Jutta Bojsen Møller, var ejere af skolen. Det blev en blomstringstid for højskolen med disse dygtige mennesker, så skolen kom op på 150 elever.  

1882-1887 – Frederik Martin starter Sorø Højskole på Banevej i Sorø

Den 5. januar 1883 blev Sorø Højskole oprettet af Frederik Martin. Det var i lejede lokaler i Akselhus i Sorø. Initiativet til oprettelsen af Højskolen var redaktør Fr. Martin og hans sekretær P. K. Toksvig, der blev skolens første forstander. Fra august 1883 blev højskolelærer Peder Svegaard, forstander. Peder Svegaard var forstander til 1887, hvor statstilskuddet blev frataget skolen.

Krigshistorie fra 1945

Krigshistorie fra 1945, da Gymnastikefterskolens nuværende bygninger blev brugt til at huse ungarske soldater:

Der ankom ca. 12.000 ungarske soldater til Danmark i januar 1945. De var tvangsudskrevne til tysk krigstjeneste. De skulle modtage militær træning i Danmark. I Sorø blev de indkvarteret indkvarteret på Topshøj Centralskole (nu Sorø Gymnastikefterskole), i Sorø Hallen og på Frederiksberg skole. Eleverne blev i stedet sat i skole på stationen, stolefabrikken og i menighedshuset på Næstvedvej. 

Ungarn var allieret med Tyskland under 2. verdenskrig, men de ungarske soldater følte ikke alle stor sympati med den tyske besættelsesmagt. Flere beretninger nævner møder med ungarerne i Sorø i 1945. Fælles for dem er, at de beskriver ungarerne positivt. ”Vi syntes at ungarerne var nogle søde og rare mennesker.”

I Sorø blev en gruppe ungarske soldater indkvarteret i kælderen under Louisestiftelsen på Feldskovvej. De skulle gå sabotagevagt på banelinjen. De var blevet tvangsudskrevne af tyskerne, der heller ikke stolede helt på dem. Så de havde en tysker med, når de gik på vagt, for at kontrollere, at de udførte deres patruljering efter reglementet.

Ungarnerne boede dér til krigens slutning, og de var lykkelige, da de skulle hjem. De kom jævnligt på gårdene og spurgte, om de kunne få et æg eller sådan et eller andet, og det fik de som regel. I Sorø snakkede altid om dem som nogle rare mennesker der bestemt ikke var i krig med danskerne.

Kilde: Museum Vestsjælland

Fra Banevej 30 til Frederiksgårdvej

af Sorø Borgmester Gert Jørgensen. Artiklen er blevet skrevet til “Jul i Sorø 2019”.

Uenigheder og den anden industrielle revolution

Hvilken betydning har politiske beslutninger og industriel innovation for udviklingen af et land, en bydel eller en vej? I dette tilfælde helt præcist for adressen Banevej 30 på Frederiksberg i Sorø.

Her er historien om en »riffelforenings« rolle i en mulig borgerkrig samt en højskoles udvikling til en succesrig ungdomsskole og se- nere gymnastikefterskole med start på Banevej 30. Dette er også historien om en adresse, som gennem mange år har haft mange forskellige opgaver i den kommunale tjeneste og derigen- nem har givet borgere mange minder for livet i fællesskabets ånd.

Det hele begyndte med udbygningen af jernbanen i 1850’erne fra Roskilde via Sorø til Korsør over Fyn og til Esbjerg. Herfra var der med dampskibe forbindelse til bl.a. England og Amerika. Muligheden for samhandel med hele verden udviklede sig med lynets hast og havde en stor betydning for udviklingen i Danmark. Den anden industrielle revolution var med udgangspunkt i jernbaneudbygningen sat i gang omkring år 1850.

Placering af stationen syd for Sorø by

Det var nødvendigt at placere jernbanestationen i behørig afstand fra Sor-øen (Sorø by), da byen dengang helt var omgivet af vand. Placeringen af stationen mod syd gav bedst mening. Banevej blev landgangen fra stationen til Sorø by via Priorgade og Boldhusgade. Vejen blev etableret med en smuk allé, og senere blev flere store, smukke villaer bygget på Frederiks-bergsiden. Skulle man om aftenen nå tørskoet fra stationen og ind til Sorø, skulle man sigte og gå mellem Borgmesterens to øjne – gadelamper – som anviste den sikre og trygge vej ind til byen.

Markedsmekanismerne udfordrede Sorø og hele verden

Den globale udbygning af jernbanenettet og dampskibene medførte en markant stigende verdenshandel med skærpet konkurrence til følge. Danmark var dengang et landbrugsland, som var meget afhængigt af salg af sin korn- produktion. Men Amerika oversvømmede Europa og Rusland med korn. Det betød stærkt faldende priser og en markant lavere korneksport fra Danmark. For at imødegå denne negative udvikling var det nødvendigt at omlægge produktionen til eksport af svin, kreaturer, smør og flæsk, der senere blev forædlet ved røgning og saltning til en af Danmarks store eksportsucceser – bacon. Men Danmark blev hårdt ramt af arbejdsløshed, og der var lagt op til en politisk kamp mellem Venstre og Højre.

Kong Christian d. 9 blander sig

Folketinget og Landstinget var i kamp i forlængelse af 1866-forfatningen. Venstre ønskede reformer og kæmpede mod flere Højre-ministerier. Men Christian d. 9 ønskede ikke et Venstre-ministerium og pålagde den kon- servative konseilspræsident Jacob B. S. Estrup at danne regering. Estrup var født i Søgade i Sorø i 1825, og hans far Hector Estrup, som var historiker, blev samtidig med B.S. Ingemann ansat som lektor ved Sorø Akademi i 1822. På Akademiet mødtes Hector Estrup med B.S. Ingemann og N.F.S. Grundtvig, der som romanforfattere bl.a. bidrog til udbredelsen af den litterære danske nationalisme. Grundtvig bidrog med mange udviklingstiltag i Danmarks guldalder – herunder etablering af Folkehøjskolen.

Risiko for borgerkrig i Danmark

Modstanden mod Estrups regering fortsatte, og forskellige steder i landet gjorde man sig klar til kamp. Man organiserede de såkaldte »riffelforeninger«, hvor man samlede våben sammen til kampen mod styret – risikoen for en borgerkrig var overhængende. I Sorø holdt

foreningen til i »Fremskridtsbygningen«, som dengang også hed »Axelhus« i Storgade nr. 50. Forretningsfører var Sorø Folketidendes redaktør Frederik Martin. Han arbejdede tæt sam- men med højskolefolket, som til stadighed gjorde sig tanker om en dansk folkeoplysning og en reform af statsstyret i Danmark. Begge dele med udgangspunkt i N.F.S. Grundtvigs tanker.

Højskolens udflytning til Banevej 30 på Frederiksberg

Sorø Højskole blev oprettet i »Fremskridtsbygningen« i 1883, og Peter Svegaard blev ansat som forstander i august 1883. Men da Svegaard i 1885 deltog i opfordringen til at stifte en »riffelforening« i Sorø, reagerede myndigheden med at fratage højskolen statstilskuddet. Med henblik på at imødegå den økonomiske ud- fordring etablerede Peter Svegaard i 1886 den bog- og papirhandel, som eksisterer den dag i dag og nu ligger i Storgade nr. 31 under navnet Svegård Bog & Idé.

Det var dog ikke muligt at få økonomien til at hænge sammen, hvorfor højskolen i 1888 blev overdraget til kapellan Kristian Bjerre og fru Jutta Bojsen Møller. Herefter blev højskolen etableret på Banevej 30 på Frederiksberg.

Stor succes og fremsynede undervisere

Højskolen fik hurtigt 150 elever og tiltrak fremsynede undervisere. To af de første undervisere var Eline Eriksen og Magdalene Lauridsen, som senere oprettede Sorø Husholdningsskole på Holbergsvej i Sorø by. Magdalene Lauridsen oprettede endvidere også få år senere Ankerhus Husholdningsseminarium tæt ved Pedersborg sø – som flytter fra Sorø til Slagelse i 2021.

Fra højskole til ungdomsskole og gymna- stikefterskole

Højskolen optog både kvinder og mænd, men var i visse perioder alene en
kvindehøjskole. Over tid blev eleverne yngre, og fra 1927 førtes skolen videre som en ren ungdomsskole frem til 1972. Så flyttede ungdomsskolen til Topshøjvej 50 og blev i 2010 til Sorø Gymnastikefterskole. Et meget stort aktiv for Sorø Kommune, som inden længe udvider faciliteterne til mere end 20.000 m2. Gymnastikefterskolen tiltrækker hvert år 180- 200 elever fra hele Danmark og udlejer deres gymnastikfaciliteter til mange forskellige gymnastikforeninger fra hele Sjælland.

Sorø Kommune erhverver Banevej 30 – Ungdomsklub med fredagsdiskotek

I 1972 mageskifter Sorø Kommune med Sorø Ungdomsskole ejendommen beliggende Banevej 30 med ejendommen beliggende på Topshøjvej 50, og der indrettes bl.a. skatteforvaltning og ungdomsklub. Senere kommer der radioamatører til i »Tårnet« – som var blevet bygget til, da højskolen mødte modstand mod at bygge mere på grunden. Derfor måtte man bygge i højden.

Mange unge mennesker har mødtes i ungdomsklubben. Der var mange gode fredage med øl gemt i hækken, købt hos købmand Kaj Andreasen ved stationen. Om fredagen var der nemlig diskotek og udvidet åbningstid til kl. 23.00.

Politisk beslutning og opgør samt faldende børnetal muliggør et salg

Bygningerne på Banevej 30 var efter mange års flittig brug til mange forskellige formål ved at være udtjent. Gymnastiksalen og dens 1. sal – som var den nyeste del af bygningskomplekset – husede Den musiske Skole. Driftsudgifterne til el, varme og nødtørftig vedligeholdelse oversteg 0,5 mio. kr. om året. Byrådet havde vedtaget en strategi om at sælge de bygninger, der ikke var behov for. Ønsket var færre, men bedre kvadratmeter, og dermed en mere optimal anvendelse af den kommunale bygningsmasse. I perioden 2014-2018 er antallet af kommunale bygningskvadratmeter reduceret fra 185.000 m2 til 152.000 m2 til trods for, at indbyggertallet er steget.

En henvendelse fra en potentiel køber af Banevej 30 gav en god ide om at flytte Den musiske Skole ind i Borgerskolens 1975-bygning. Fraflytning fra kommunen og små fødselstal i perioden 2008-2013 medførte et fald på over 500 skolebørn i kommunen. Til trods for, at antallet af skoler i kommunen efter kommunesammenlægningen var reduceret fra 11 til 7, stod store dele af Borgerskolens 1975-bygning nemlig tom.

Når en kommune skal sælge ud af sine ejendomme, skal de i offentligt udbud, med mindre der er tale om salg til almennyttige formål. Derfor blev Banevej udbudt til salg med en fastsat mindstepris. Der kom to bud på ejendommen. Den ene byder ønskede at anvende ejendommen til flygtningecenter og den anden til lejeboliger.

Til trods for, at buddet med et ønske om at anvende ejendommen til flygtningeformål var højere, valgte byrådet efter en stor politisk debat at sælge ejendommen til Brand af 1848 Fond ved formand Ib Hahn Andersen, som ønskede at etablere 29 nye lejeboliger. Det skulle desværre blive det sidste af mange bygningsværker, som blev opført i Sorø Kommune på initiativ af det meget afholdte byrådsmedlem Ib Hahn Andersen, da vi desværre måtte tage afsked med ham tilbage i 2016.

Årsagen til, at byrådet besluttede at sige nej til et flygtningecenter, var, at kommunen ville komme til at betale for den istandsættelse, som ville følge med, i form af stigende kommunale udgifter ved at placere flygtninge på centret. Ved at sælge med henblik på etablering af flere boliger ville kommunen få flere indtægter fra de borgere, som ville flytte ind i de nye boliger.

De nye boliger står nu færdige, og alle er lejet ud. Nybyggeriet blev således en stor gevinst for Frederiksberg og Sorø Kommune. Den musiske Skoles indflytning til Borgerskolen er endvidere også blevet en kæmpe succes.

Banevej 30 bliver til Frederiksgårdsvej 1-29

Selvom det danske alfabet indeholder 29 bogstaver, så ønskede bygherren et nyt vejnavn frem for Banevej 30 – A til Å. Man ønskede i stedet at mindes den person, som har lagt navn til Frederiksberg – nemlig Frederikke, som var gift med ejeren af den vejrmølle, som tidligere lå på det lille bjerg, hvor Vesthhuset ligger i dag. Frederikkes Bjerg blev hurtigt i daglig tale til Frederiksberg. Navngivningen af vejen gav et par utilfredse henvendelser fra lokale historikere, men byrådet valgte at imødekomme bygherrens ønske, selvom vejen måske godt i stedet kunne have heddet Frederikkes Møllevej frem for Frederiksgårdsvej.