Opvisningscenter

Udlejning

Mulighederne er mange for udlejning på Sorø Gymnastikefterskole. I kan leje skolens springcenter, parkourcenter, dansehal, fodboldbane mm. Vi har mange henvendelser og vi kan desværre ikke efterkomme alle ønsker, men kontakt os gerne på rs@soroefterskole.dk

Lokaleleje // priser pr. time/dag/nat

  • Springcenter 800 kr.
  • Opvisningscenter 800 kr. (ved træning)
  • Idrætshal med spejlvæg 400 kr.
  • Parkourcenter 400 kr.
  • Motionscenter 400 kr.
  • Undervisningslokale 200 kr.
  • Foredragssal 300 kr.
  • Køkken i springcenter 500 kr. pr. dag
  • Overnatning 50 kr. pr. person pr. nat

Overnatning og forplejning

Ved overnatninger laves der et samlet tilbud.

Efterskolen kan tilbyde forplejning, men i springcenteret er der et tilhørende køkken som koster 500 kr. pr. dag at bruge. Køkkenet har service til ca. 30 personer. og det er muligt at spise maden i et klasselokale.

Sådan gør du, når du lejer Springcenteret – Info om faciliteterne.

Aflysning og ansvar

Aftalen kan indtil en måned før afholdelse aflyses uden omkostninger for lejer. Ved aflysninger herefter betales 1/2 leje eller ifølge særaftale.

Som lejer er man ansvarlig for udstyr og installationer i forbindelse med benyttelse af faciliteterne. Dvs. at I er erstatningspligtig for ødelagte ting og følgeskader i forbindelse med ukorrekt brug. Ligeledes hæfter I for følgeskader, hvis bygningerne efterlades med åbne vinduer eller døre.

Ved brand starter varslingsanlægget i Springcenteret og Opvisningscenteret. Følg instrukser og kontakt 112.

Udlejningmanual

Læs mere detaljeret om lokalerne og faciliteterne. Denne manual er tænkt som en hjælpende hånd for at få udlejningen til at køre bedst muligt. Der kan findes svar på en del spørgsmål i nedestående.

Kontaktpersoner

  • Skolen – Vagttelefon 30 63 24 93
  • Udlejningsansvarlig – Rasmus Sinding 23 26 29 82
  • Pedel – Jens Larsen 21 68 89 49
  • Forstander – Karsten Haim 23 64 00 35

Åbning af indgang

Den hvide chip bruges til indgangsdøren og i køkkenet. Anbring chippen ovenover dørhåndtaget indtil dioden på døren lyser grønt.

OBS! Ved at holde dørhåndtaget på bagsiden ned og holde chippen op foran, kan døren være låst op i tidsrummet 07.00-22.00

Ved at holde dørhåndtaget på bagsiden ned og holde chippen op foran, kan døren være låst op.
Virker nøglechippen ikke, så gå forbi Opvisningscenteret nøgle-aflæse, som hænger til højre for døren ved indgangen.

Overnatning

Overnatningen foregår i klasselokaler i Opvisningscenteret. Der er 4 klasselokaler (store) og et mødelokale som kan bruges til overnattende gæster.

Klasselokale i Opvisningscenter som bruges til overnatning.

Springcenter

Fasttrack, Springgrav & Trampoliner

  1. Åben køkkenet med chippen
  2. Find nøglen på væggen
  3. Sæt nøglen i den grå kontrol kasse ved trappen optil første sal
  4. Drej nøglen mod højre og tryk på ”Lås Track fra” og ”Lås 1-5 fra”
  5. Alle stor trampoliner og fast-tracken er nu åbne

Det er kun tilladt at låse trampolinerne, når der IKKE er gymnaster i springgravs-området.

Fastrack (justering af hårdhed)

  1. Fasttrack gøres hårdere ved at trykke ”Fasttrack Hård”
  2. Fasttrack gøres blødere ved at trykke ”Fasttrack Blød”
Justering af hårdheden på Fasttracken

Springgrave ved trampoliner (justering af højde)

  1. Åbn dæksel foran springgrave
  2. Find styringspult
  3. Juster højden på gravene ved at trykke op/ned
Justering af højden af springgravene ved stortrampolinerne

Åbning af springgrav

1. Hold ”Gulv op” inde, ind til lemmen automatisk stopper
2. Kantpuder, stopplanke og trekants plader monteres
3. Madrassen kan nu køres op og ned ved knapperne ”Madras Op/Ned)

Lukning af springgrav

  1. Kantpuder, stopplanke og trekants plader fjernes
  2. Madrassen køres helt ned. Den stopper automatisk
  3. Gulvlemmen kører ned. Den stopper automatisk
Åbne og lukning af springgrav ved porten i Springcenteret

Musik, airplay og videoforsinkelse

Musik og Airplay

Det er muligt at tilslutte telefon, PC mm. via aux-kabel. Eller tilslutte sin iPhone/iPad/Mac via Airplay, så I trådløst kan streame musik, billeder og film til fjernsynet og musikanlægget.

Airplay

  1. Tænd musikanlægget
  2. Tænd TV og tryk source – vælg nr. 1
  3. Tilslut iPhone/iPad/Mac til det trådløse net (SGE-Guest)
  4. Vælg Airplay på iPhone/iPad/Mac
Musikskab med mulighed for airplay eller aux-stik

Bespisning

Klasselokalet over køkkenet bruges til spisning. Der er ekstra borde under trappen. Bordene kan evt. sættes frem ved fødselsdag eller andet i Foyeren.

Ekstra borde findes under trappen i Springcenteret

Køkken

I køkkenet er der service til ca. 30 personer med et køleskab, ovn, og komfur.

Køkkenet skal afleveres i samme stand som ved modtagelse. Klude og viskestykker skal lægges på gulvet. Skrald kommes i containeren for enden af bygningen overfor. Husk at sortere pap og renovationsaffald.

Husk at slukke og rengøre opvaskemaskine.

Hvis der mangler noget efter opholdet, erstattes dette. Prisen for bestik, glas, kopper er 10 kr. og tallerkner 20 kr. Oplyse, hvad der er gået i stykker ved nøgleaflevering.

Køleskab og lille fryser samt service til ca. 30 personer

Brug af opvaskemaskinen

  1. Tryk på start-knappen 10 min før brug (maskinen opvarmer vandet).
  2. Første gang trykkes på ur-knappen og vælg 1-2-3 alt efter, hvor længe maskinen skal vaske op.
  3. Skyl tingene af og sæt det i bakkerne, tryk på åben-knappen. Det tager ca. 3 min, så er maskinen færdig og lågen kan åbnes.
  4. Lad tingene stå et øjeblik inden det sættes på plads, så det tørrer lidt.
  5. Når man er færdig med at bruge maskinen, trykker man på stop-knappen i 3 sekunder og venter 2 1/2 min, så er maskinen tømt for vand.
  6. Tag to filtre op og skyl dem rene. Sæt dem så tilbage. Hvis den røde knap lyser fylder der salt på maskinen, max. 2 kg. (ligger i skabet
    under vasken).
  7. Lad lågen stå åben, når køkkenet forlades.
Opvaskemaskinen er en hurtigopvasker. Husk at tømme vandet fra.

Affaldscontainer

Vi har to containere til affald. Den ene er til pap og den anden er til restaffald. Husk at smide affaldet i det rigtige affaldscontainer.

En ene container er kun til pap.

Redskaber i springcenter

  • Springbræt
  • 15m fiberbane
  • 10 tilløbskasser
  • 6m (2 stk) lufttilløbsbaner
  • Trampet (3 stk) (EuroGym-SuperElite)
  • Landingsmåtter (4 stk) (EuroGym til velkro-sidekasser)
  • Side- og bagkasser til landingsmåtter (8 sidekasser og 4 bagkasser)
  • Overlægsmåtte (EuroGym 3×4)
  • Semimåtter (2 stk) til graven (4×6)
  • Tilløbsmåtte til trampet (28m)
  • Plest
  • Saltoplint
  • 3-delt skumplint
  • 2 Luftbane (EuroGym15m)
  • 2 Luftbaner (EuroGym 6m)
  • Træplint

Håndpumpe og trykregulator findes ved siden af musikskabet ved det store tv.

Redskabsrum i Springcenter.

Hallen

  • Indendørs fodbold med bander
  • Håndboldbane
  • 3 volleyball baner
  • 1 basketbane
  • 1 tennisbane
  • Pige- & drenge-omklædning med toilet og bad
Hallen bruges til gymnastik, boldspil og dans.

Regler i Springcenter

  • Ingen sko på træ gulvet og i springområdet.
  • Alle, der benytter faciliteterne i centeret skal have idrætstøj på.
  • Ingen slik, mad & drikke på trægulvet og i springområdet.
  • Ingen smykker, nøgler og lign. på trægulvet og i springområdet.
  • Ophold i springgravene forbudt.
  • Pomfritterne skal blive i springgraven.
  • Redskaberne løftes, når de flyttes.
  • Springcenter og redskabsrum efterlades som vist på billederne.
  • Det er ikke tilladt at spring på tværs og være mere end en i trampolinerne.
  • Alkohol og rygning forbudt på skolens grund.

Tillæg for elever

  • Ingen dobbelt/trippel rotationer uden aftale med springlærer.
  • Trampolinerne må kun benyttes under opsyn af en springlærer.

Se faciliteterne i Springcenteret

Regler i Træningscenter

  • Ryd altid op efter træning
  • Skiver, stænger, håndvægte, måtter og alt udstyr skal på ret plads efter brug
  • Skiver, håndvægte, kettelbels og stænger må kun benyttes på gummigulv og filtmåtter, ikke på det grønne linoleumsgulv
  • Ingen former for mad er tilladt i styrkecentret
  • Træn kun de øvelser, maskinerne er beregnet til, ingen alternative øvelser
  • Brug træningscentret med respekt

Se faciliteterne i Træningscenteret

Regler i Parkourcenter

Parkourtræning foregår på eget ansvar!

  • Træning uden opsyn af lærer/instruktør foregår på eget ansvar
  • Pas på dig selv og andre
  • Husk at det kræver tid og træning før man bliver en dygtig parkour-udøver.
  • Er du nybegynder anbefaler vi du søger vejledning, idet vi ønsker alle får en succesfuld og sikker start.
  • Sko er tilladt, men venligst rene
  • Kalk er tilladt, men skal bevares i kassen
  • Undgå at røre troldtex’en som er over murene op mod loftet
  • Ingen spisning i parkourcenter

Se faciliteterne i Parkourcenteret

Parkourcenteret har mange skæv og sjove rum.

Dit ophold

På SGE sammensættes dit ophold af linjefag, valgfag og boglig undervisning. Sådan vælger du linjefag og valgfag.

Desuden har du fællesgymnastik og drenge- eller pigegymnastik. Alle elever deltager i opvisningen.

Hver årgang kommer på en obligatoriske skitur og linjefagstur.
Vi glæder os til at se dig!

Har du spørgsmål?

Vi vægter både de boglige og de idrætslige fag højt. Vi har desuden stor fokus på gymnastik, som bruges til at forbedre dig i mange andre fag. Hvis du ikke har fundet svar på alle dine spørgsmål, så har vi lavet en FAQ, hvor du kan finde svar på de mest normale spørgsmål…

Spændende arrangementer

Der er altid fuld fart på SGE. I løbet af året har vi mange spændende arrangementer for både børn og voksne.

Se alle arrangementerne i årskalenderen.